Der er både storbyer og naturdestinationer på listen.
Lige nu læser andre
National Geographic har offentliggjort sin årlige liste over verdens mest interessante rejsemål for 2026.
Magasinet har udvalgt 25 destinationer, der spænder fra historiske storbyer til mindre kendte steder, hvor natur, kultur og innovation går hånd i hånd.
Et af de mest overraskende valg på listen, som du kan se ved at klikke her, er Pittsburgh i USA. Byen, der tidligere var præget af tung industri, er nu blevet et symbol på byfornyelse, og ligger altså med på listen.
Ifølge magasinet har kombinationen af universiteter, kunstscener og et blomstrende iværksættermiljø forvandlet Pittsburgh til et moderne centrum for kultur og teknologi.
I Sydamerika fremhæves Medellín og Rio de Janeiro. Medellín har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling fra at være en by med et blakket ry til at blive en metropol fyldt med kunst, grønne parker og et levende natteliv.
Læs også
Europa markerer sig med blandt andet med dolomitterne i Italien, men også med Uleåborg i Finland, der næste år bliver europæisk kulturhovedstad. Hull i England er også på listen, primært på grund af byens maritime arv og et internationalt anerkendt akvarium. Guimarães i Portugal kåres samtidig som Europas grønneste by og fremhæves for sin bæredygtige byplanlægning.
I Asien peger National Geographic udover storbyerne Beijing og Manilla andet på Yamagata i det nordlige Japan. Byen er kendt for sine varme kilder, templer og kulinariske oplevelser. Sydkorea lancerer næste år Dongseo Trail, en 850 kilometer lang pilgrimsrute, som også har fundet vej til listen
National Geographics liste for 2026 viser en ny retning inden for rejsetrends, hvor autenticitet, natur og ansvarlighed vægtes højere end luksus. Rejser handler i stigende grad om indsigt og nærvær frem for afstand og tempo.