Langt størstedelen af nytilkomne flygtninge vil tage et arbejde i morgen, hvis de fik tilbudt et job.
En rundspørge foretaget af Børsen blandt 344 nytilkomne flygtninge viser, at 86,5 procent af dem, der lige er kommet til Danmark, ville takke ja til et job, hvis de fik et.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
Flygtningenes klare svar skal ses i forhold til, at kun tre procent af dem bliver vurderet til at være jobparate, mens hele 97 procent bliver erklæret uegnede til at arbejde i Danmark af kommuner og jobcentre.
- Hvis der kommer en virksomhed i dag og spurgte, om jeg ville arbejde for dem, så ville jeg tage det med det samme. - Alle vil gerne have et arbejde, som er det vigtigste i forhold til at få et normalt liv her i Danmark, siger Afshin Fateh, der er uddannet ingeniør i Iran, og som taler engelsk, tysk og fransk, til Børsen. Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have vendt bøtten, så man bliver erklæret parat til at arbejde, når man kommer til Danmark. - Alle de her mennesker er vant til at forsørge sig selv, og det kan ikke passe, at 97 procent lige pludselig har mistet arbejdsevnen, siger Inger Støjberg til Børsen. Forsker: Løntilskud og indslusningsløn kan lette flygtninges vej til arbejdsmarkedet Det er ikke overraskende, at mange af de nytilkomne flygtninge vil tage et arbejde med det samme, hvis de fik tilbudt et. Men det er alligevel overraskende, at det i en ny undersøgelse ifølge Børsen er næsten 90 procent, som er klar på et job i morgen. Det siger Torben Tranæs, som er økonomisk vismand og forskningsdirektør hos det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. - En stor del af flygtninge forventer at forsørge sig selv, men det er overraskende, at andelen er så høj, siger han til Ritzau. - Først og fremmest fordi kvinderne traditionelt har en lavere erhvervsdeltagelse. Selv om der lige nu kommer flest mænd til Danmark, er der også en andel af nytilkomne kvinder. Der er flere måder at lette flygtninges vej ind på arbejdsmarkedet, siger forskningsdirektøren. - Der er dårlig overensstemmelse mellem løn og de kvalifikationer, som flygtninge har. Det problem kan løses på mange forskellige måder. Det kan være via løntilskud, forskellige former for lærlingeordninger - og det kunne også være indslusningsløn, siger han. En opdateret analyse fra Cepos viser, at en indslusningsløn på 70 kroner i timen giver en jobeffekt på 10.000 personer. Og de fleste flygtninge er da også indstillet på at tage et job til en løn, som ligger under den danske minimumløn på 110 kroner, viser en tidligere rundspørge blandt flygtninge foretaget af Børsen. - De nytilkomne flygtninge kender ikke til forholdene på det danske arbejdsmarked og de danske lønninger. Det er derimod lønninger i resten af verden, hvor 70 kroner er en høj løn. Det er væsentligt over mindstelønnen i USA og langt over mindstelønnen i et land som Tyrkiet, siger Torben Tranæs. - Så i forhold til de referencer, som de har, er det ikke overraskende, at der er mange, der vil arbejde til den løn, siger han. /ritzau/