Ny undersøgelse afslører at hver andet barn mellem 7-14 år ikke kan svømme.

Stor undersøgelse: Hvert andet barn kan ikke svømme

Velfærd

09/03/2015 13:19

Nick Allentoft

Dansk Svømmeunion lancerer en række nye initiativer, der skal styrke danskernes svømmefærdigheder i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når de danske familier til sommer tager til stranden, bør forældrene have et særlig vågent øje på deres børn. 51 procent af alle børn i alderen 7-14 år kan nemlig ikke svømme, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Svømmeunion.

Den fælles nordiske definition af at kunne svømme er, at man kan svømme 200 meter uden nogen form for hjælpemidler. Det kan hvert andet danske barn altså ikke. I alt har knap 6000 danskere deltaget i undersøgelsen. 1661 af dem er børn i alderen 7-14 år.

Tallet er opsigtvækkende, mener Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion.

- Det bekymrer naturligvis, når vi konfronteres med så iøjnefaldende resultater som tilfældet er i analysen fra YouGov, siger hun. 

Tilbage i 2011 viste en lignende undersøgelse foretaget af Børneulykkesfonden, at mere end hvert andet barn under 10 år aldrig har modtaget svømmeundervisning.

Dengang lancerede Børneulykkesfonden tiltaget "Som en fisk i vandet", hvis formål var at få forældre til at tage oftere i svømmehallen sammen med deres børn. Men meget tyder altså på, at der ikke er sket de store fremskridt hos landets yngste svømmere.

Pia Holmen fortæller, at man nu vil forsøge at gøre noget aktivt for at komme problemet til livs. Sammen med TrygFonden vil Dansk Svømmeunion over de næste tre år lancere en række nye initiativer.

Titlen på det nye projekt bliver "Alle skal lære at svømme", og formålet er at styrke danskernes svømmefærdigheder fremadrettet.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.