Forbrydelsen er den samme, men straffen er landet over vidt forskellig, når unge under 18 år begår røveri, voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet.
Det viser nye tal fra Justitsministeriet.
I flere jyske byretter, som Randers, Holstebro og Herning ender fire ud af ti unge i stedet for en fængselsdom med en såkaldt ungdomssanktion, der er et toårigt forløb med vægt på det socialpædagogiske arbejde.
I København og flere byretter i omegnen ender færre end hver tiende af de unge med det pædagogiske alternativ til en frihedsstraf.
Et eksempel er Retten i Lyngby, hvor retspræsident Flemming Schønnemann afviser, at det er dommerstanden, der blokerer.
- Vi har ingen dommere, der kan erindre at have afvist en begæring om ungdomssanktion, så det er nok mest nærliggende at spørge anklagemyndigheden, som jo skal anmode om den særlige sanktion, siger han.
Men chefanklager Ida Sørensen i Nordsjællands Politi har heller ikke et klart bud på, hvorfor unge ved Retten i Lyngby sjældent idømmes en ungdomssanktion.
- Det er i hvert fald ikke, fordi anklagerne ved Nordsjællands Politi synes dårligt om ordningen med ungdomssanktioner som alternativ til frihedsstraf, siger hun og påpeger, at andelen af ungdomssanktioner i Hillerød, som også hører under Nordsjællands Politi, ligger på 24 procent.
Så er der kommunerne tilbage, hvor socialforvaltningerne er med til at vurdere, om en ungdomssanktion kan komme på tale.
Og måske ligger en del forklaringen her, erkender juridisk konsulent Thomas Lorentzen i Københavns Kommune.
- Vi har ikke de bedste erfaringer med ungdomssanktionen, og derfor har vi ofte søgt andre løsninger, siger han.
Ifølge Thomas Lorentzen spiller det også ind, at de fleste unge er negativt indstillet over for ungdomssanktioner, som de opfatter som en form for fængselsstraf på to år.
- Nu skal det selvfølgelig ikke være deres humør, der bestemmer typen af straf, men omvendt står det klart for de fleste erfarne sagsbehandlere, at hvis de unge modarbejder forløbet fra starten, så er det op ad bakke at få det til at køre.
Men kommunerne bør prioritere ungdomssanktionen, mener Tinamaria Larsen.
Hun er forstander på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev, der huser flere unge med en ungdomssanktion.
- Der er ingen tvivl om, at ungdomssanktioner er en god idé. Ved at fokusere på at hjælpe børn frem for at straffe dem, er der større chance for, at de kommer ud på den anden side, siger hun.
/ritzau/
