Super Tuesday: Sådan finder partierne i USA deres præsidentbud

Politik

01/03/2016 09:53

Nick Allentoft

Der er en lang vej til Det Hvide Hus for de håbefulde kandidater, der prøver at blive USA's næste præsident.
Hillary Clinton og Donald Trump fører hos henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i kampen om at blive partiernes præsidentkandidat. Men de har lang vej endnu.   Her kan du læse mere om, hvordan præsidentkandidaterne til efterårets præsidentvalg bliver fundet.  
  • De to store partier i USA, Demokraterne og Republikanerne, holder vælgermøder - såkaldte caucuses - og primærvalg for at udpege deres præsidentkandidat. Tilhængere af hvert enkelt parti kan pege på, hvem de ønsker som kandidat.
  • Reglerne er forskellige fra stat til stat.
  • Kandidaterne kæmper om at vinde delegerede, der skal pege på en kandidat ved partikonventet senere på året. Størstedelen af de såkaldte valgmænd vil efter primærvalgene være bundet til at stemme på en bestemt kandidat, mens nogle såkaldte superdelegerede ikke på forhånd er bundet til en kandidat.
  • Iowa var den første delstat, der holdt valgmøder, mens det første primærvalg blev holdt 9. februar i New Hampshire.
  • 1. marts er den såkaldte Super Tuesday, hvor der er primærvalg i adskillige delstater, herunder Texas, Georgia og Virginia.
  • De sidste primærvalg holdes i juni. På dette tidspunkt er det dog som regel afgjort, hvem der bliver præsidentkandidater.
  • Kandidaterne udpeges formelt på partiernes landsmøder, der i USA går under betegnelsen konventer. Republikanernes er i år 18.-21. juli, mens Demokraternes finder sted 25.-28. juli.
  • Selve præsidentvalget finder sted 8. november.
  FAKTA: Værd at vide om Super Tuesday Tirsdag er en stor valgdag i kapløbet om at blive USA's næste præsident.    Hvad er Super Tuesday? Super Tuesday blev udviklet i 1988 og har siden været en tradition ved de amerikanske primærvalg. I år holdes det 1. marts, hvor 12 delstater og et enkelt oversøisk territorium holder enten primærvalg eller caucus, der på dansk kendes som vælgermøder.   Hvad er på spil? Omkring en fjerdedel af alle delegerede. Det er dem, der i sidste ende skal pege på, hvem de ønsker som præsidentkandidat for partierne. Hos Republikanerne er der 595 delegerede på spil, mens der hos Demokraterne er 1004 på spil. En republikansk kandidat skal bruge 1237 delegerede for at vinde partiets nominering. Demokraterne skal have 2383.   Hvor skal der stemmes?
  • Alabama
  • Alaska (republikansk caucus)
  • Arkansas
  • Colorado (demokratisk caucus)
  • Georgia
  • Massachusetts
  • Minnesota
  • Oklahoma
  • Tennessee
  • Texas
  • Vermont
  • Virginia
  Demokraterne har desuden caucus i Amerikansk Samoa, mens også Democrats Abroad tirsdag begynder at stemme på den foretrukne kandidat, men over flere dage. Republikanerne har valgrelaterede begivenheder i Colorado, North Dakota, Wyoming, Amerikansk Samoa og Guam, men der bliver ikke stemt og uddelt delegerede.   De fem republikanske præsidentkandidater
  • Ben Carson, 64 år. Har været en af præsident Obamas skarpeste kritikere i forhold til præsidentens sundhedsreform.
  • Ted Cruz, 45 år. Leder af Tea Party-bevægelsen. Cruz er baptist og imod homovielser, abort og en strammere våbenlov. Han blev den mest populære kandidat blandt vælgerne i Iowa.
  • John Kasich, 63 år. Populær guvernør i den vigtige svingstat Ohio. Kongresmedlem i 18 år. Forsøgte at blive præsidentkandidat i 2000, men forsøget kuldsejlede hurtigt.
  • Marco Rubio, 44 år. Senator fra Florida. Ønsker at annullere præsident Obamas reform af det amerikanske sundhedsforsikringssystem.
  • Donald Trump, 69 år. Forretningsmogul og tv-personlighed. Har skabt røre om sit kandidatur med en række kontroversielle udtalelser om flere befolkningsgrupper.
  De to demokratiske præsidentkandidater
  • Hillary Clinton, 68 år. Tidligere udenrigsminister under præsident Barack Obama, tidligere senator i New York. Gift med tidligere præsident Bill Clinton og var derfor USA's førstedame i otte år - fra 1993 til 2001.
  • Bernie Sanders, 74 år. Senator fra Vermont. Tidligere borgmester i Burlington, Vermont. Har betegnet sig selv som demokratisk socialist med den skandinaviske velfærdsstat som forbillede.
  Kilder: The Washington Post, The Wall Street Journal, Reuters, Bloomberg News, The New York Times, CBC News, BBC /Ritzau/  

Mest Læste

Annonce