Tesla præsenterer et kæmpe underskud

Bæredygtighed

02/11/2017 08:23

Nick Allentoft

Den amerikanske produktion af elbiler har problemer med at fremstille sin nye og mere prisvenlige model.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

esla har offentliggjort sit kvartalsregnskab, der viser et underskud i tredje kvartal på 619 millioner dollar - næste fire milliarder kroner. 

Det er det hidtil største underskud i et kvartal for den amerikanske koncern, der laver elbiler i luksusklassen.

Det svenske nyhedsbureau TT minder om, at Tesla i samme kvartal i 2016 havde et overskud på 22 millioner dollar.

Tesla, der ledes af Silicon Valley-stjernen Elon Musk, siger også, at virksomheden missede produktionsmålet for sin Model 3-bil i tredje kvartal.

Der blev fremstillet 260 Model 3-køretøjer. Tidligere blev det anslået, at produktionen ville være 1500, altså næsten seks gange så mange.

Aktiehandlerne kan ikke lide tallene fra Tesla, og kort efter, at kvartalsregnskabet var fremlagt, faldt Tesla-aktien med 5,4 procent.

I regnskabet siger Tesla også, at der i tredje kvartal i alt blev leveret 26.150 biler.

Det er 4,5 procent flere end i samme kvartal i fjor. Men flaskehalse i produktionen var årsag til, at der var problemer med at fremstille Model 3-bilerne.

Denne bil er et køretøj, som skal gøre Tesla-biler mere almindelige på vejene, da den er noget billigere end de hidtidige Tesla-biler.

Tesla siger, at håbet er, at det ved udgangen af fjerde kvartal bliver muligt at fremstille 5000 Model 3-biler per måned.

/ritzau/Reuters

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.