Har Slagelse Kommune svigtet anbragte børn?
Det skal Landsretten afgøre i en principiel sag om manglende tilsyn og underretninger, som ikke blev taget alvorligt, skriver Politiken.
Det er to oprindelig palæstinensiske søstre, som sammen med to andre søstre, var anbragt i en plejefamilie fra 1999 til 2005, der er har anlagt sagen. Pigerne blev, mens de boede ved plejefamilien, udsat for vold, og to af pigerne blev fra de var seks til 11 år groft seksuelt misbrugt.
Byretten dømte i 2008 plejefaren for vold og overgreb, og landsretten stadfæstede senere dommen. Mens pigerne var anbragt, kom der løbende underretninger, men Slagelse Kommune fulgte ifølge Politiken ikke op på dem. Sagen mod kommunen bliver betragtet som principiel, og den starter derfor i landsretten. Det glæder advokat Mads Krøger Pramming, som fører sagen for en af sagsøgerne, den nu 22-årige Sapran Hassna. - Kommunen svigtede totalt, siger Mads Krøger Pramming til Politiken. - Vi kan dokumentere, at kommunen i over et år slet ikke førte tilsyn med plejefamilien, og det skal sammenholdes med, at det var en plejefamilie, som var uerfaren, og at der var tale om fire ekstraordinært sårbare børn, som lige havde været igennem, at deres far havde slået deres mor ihjel. Der var al mulig grund til at føre et tæt tilsyn. Sagen kommer for retten som følge af, at Børns Vilkår i 2012 fik otte millioner kroner fra satspuljen til at hjælpe ofre for kommunalt svigt med at søge erstatning. Eksperter: Tal med børnene Flere eksperter i socialt udsatte børn er enige om, at der bliver længere og længere mellem den slags sager. Men hvis man skal blive endnu bedre til at komme problemerne til livs så kræver det blandt andet en oprydning i bureaukratiet. Det vurderer Frank Croyd Ebsen, der er docent på institut for socialt arbejde ved professionshøjskolen Metropol. - Der er en masse regler og lovgivning i kommunerne, som sagsbehandlerne ikke er i stand til at overholde, fordi det er så komplekst. Det er svært at holde juraen lige i munden. - Hvis man bare laver en ny regel så gør man det bare endnu mere komplekst. Derfor mener jeg, at man skal være forsigtig med regler, for i øjeblikket har vi så mange, at vi ikke helt ved, hvilke af dem, der virker, siger han til Ritzau. Frank Croyd Ebsen understreger, at der findes værktøjer, der er meget stærkere end lovgivning. - Det mest simple sted at starte forbedringerne, er at tale med børnene. Man skal fokuserer på deres udvikling, og hvis man sætter det lidt på spidsen skal man ikke spørge plejefamilierne, men børnene, fortsætter han. Betina Post, chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde ved Metropol, tror heller ikke, at man kan lovgive sig ud af problemerne. Derimod påpeger hun, at der er behov for mere fokus på kontakten med borgerne. - Det er ikke er spørgsmål om bare at sende flere penge, men det kan meget vel være et spørgsmål om, at prioritere pengene på den rigtige måde. Jeg tror, at der er meget der forsvinder ud i den blå luft til bureaukrati frem for at gå til det sociale arbejde, siger hun. Christine Hemme, der er lektor ved VIA University College og ekspert i udsatte børn, er også overbevist om, at det vil give bedre resultater, hvis kommunernes sagsbehandlere bruger mere tid ude hos familierne, i stedet for at være lænket til skrivebordet. - Man stiller store krav til skriftligheden, men det er ikke altid, at skriftligheden afspejler hele virkeligheden. - Det er ikke mange procentdele af arbejdstiden, der går med at være sammen med borgerne, selv om det giver sig selv, at tiden med dem, gør det lettere at forstå deres problemer og skabe relationer til børnene, så de tør snakke med sagsbehandleren, siger Christine Hemme. /ritzau/
