Offentlighedslov addon
Lov tvinger offentlige selskaber til åbenhed
Forskningschef i mediejura: Ny offentlighedslov vil skjule grundlag for politiske beslutninger
Professor Tim Knudsen: Lukkethed om planeten Slotsholmen
De har derfor tirsdag fået præsenteret en uvildig undersøgelse om reglerne for aktindsigt i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.
- Vi kommer til at bruge undersøgelsen som inspiration, når vi skal finde balancen mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte regeringens interne beslutningsprocesser, siger Søren Pape. Offentlighedsloven bestemmer, hvornår eksempelvis journalister kan få aktindsigt i sager - og dermed kigge magthaverne i kortene. Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med loven. Regeringen lægger i sit regeringsgrundlag op til, at "ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces" skal lempes. Men hvordan eller hvor meget vil Pape ikke give et bud på endnu: - Inden vi lægger os fast på noget, er det meget godt lige at få nogle input. Og det skal vi have os tygget igennem først. Vi har lovet hinanden, at vi skal finde en aftale inden grundlovsdag. Så når vi kommer til maj, er vi forhåbentlig klar til at lægge noget frem, siger han. Flere partier har presset på for at ændre loven, så der bliver aktindsigt i ministerbetjening, kalenderføring og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer. Det er især tre paragraffer, som bliver kritiseret. De indskrænker alle adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde. Pape vil ikke løfte sløret for, om regeringen vil pille ved alle tre:- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt komme tættere på end at sige, at vi har skrevet ministerbetjeningsreglen ind i regeringsgrundlaget.
Ifølge den nye undersøgelse har Danmark en forholdsvis høj beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces på nogle områder - eksempelvis når det kommer til den tidsmæssige udstrækning af beskyttelsen. - På den anden side har vi også en udstrakt pligt til at udlevere oplysninger om de mere faktiske omstændigheder. Så vi ligger lidt til den ene side på noget – og lidt til den anden side på noget andet, siger Pape. Undersøgelsen er et led i en større evaluering af offentlighedsloven. Den ventes afsluttet med en redegørelse fra Justitsministeriet til maj. FAKTA: De omstridte paragraffer i offentlighedsloven Særligt tre paragraffer har skabt stor debat. En ny undersøgelse har gennemgået reglerne for aktindsigt i flere europæiske lande, før Danmarks offentlighedslov skal ændres. Undersøgelsen viser, at Danmark har en forholdsvis høj beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces. Det gælder eksempelvis i forhold til den tidsmæssige udstrækning af beskyttelsen. Omvendt har de danske myndigheder en udstrakt pligt til at udlevere oplysninger om blandt andet faktiske omstændigheder og eksterne faglige vurderinger, selv om dokumenterne er undtaget fra aktindsigt. Undersøgelsen er lavet af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. Få her et overblik over den omstridte offentlighedslov: * Ændringerne af offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og De Konservative. * Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med den nye lov. * Regeringen varsler i sit regeringsgrundlag, at "ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces" skal lempes. * Det især tre paragraffer, som har ført til stærke protester. De indskrænker alle adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde: - Paragraf 22 blokerer for offentlighedens adgang til ministre og embedsmænds kalendere. - Paragraf 24 giver mulighed for at blokere for offentlighedens indsigt i dokumenter, der udveksles på et tidspunkt, hvor det har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister. - Paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer. Kilder: Justitsministeriet, Politiken, Retsinformation.dk. /ritzau/