På grund af et stigende trusselsbillede er der behov for, at Forsvaret får flere penge.
Det er en af anbefalingerne i ambassadør Peter Taksøe-Jensens udenrigspolitiske udredning, der udkommer mandag og bliver en del af grundlaget for de kommende forsvarsforhandlinger.
Det skriver DR Nyheder.
- Prisen på Danmarks forsikringspolice er gået op, siger Peter Taksøe-Jensen, der er forfatter til rapporten.
Peter Taksøe-Jensen, der også er dansk ambassadør i Indien, fik i efteråret 2015 af Venstre-regeringen til opgave at lave en udenrigspolitisk udredning, som nu kommer med en række anbefalinger til, hvordan dansk udenrigspolitik bedst skrues sammen de næste 10-15 år. - Jeg synes, at vi skal knække kurven og i løbet af det kommende forsvarsforlig få en svagt stigende udvikling, fordi vi dermed bidrager til, at Rusland forstår, at Nato er troværdig, siger Peter Taksøe-Jensen. I rapporten kommer han ikke nærmere ind på, hvor mange flere penge Forsvaret skal have. DR Nyheder skriver dog, at det blandt andet anbefales at videreføre en pulje på 120 millioner kroner årligt til opgaverne i Arktis. Nato har en målsætning om, at alle medlemslande skal bruge mindst to procent af BNP på Forsvaret, men så højt skal Danmark dog ikke op, lyder det fra Peter Taksøe-Jensen ifølge DR Nyheder. - Det er dyrt, fordi man binder det sammen med væksten i BNP, men der bør tilføres nye ressourcer, så Danmark kan bidrage solidarisk og troværdigt til Europas og dermed Danmarks sikkerhed, siger han til avisen. Hos regeringspartiet Venstre fortæller udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, at man gerne vil finde flere penge til Forsvaret. - Vi synes, vi skal have så stærkt et forsvar som muligt i Nato-sammenhæng. Derfor skal man kigge ikke bare på vores materiel - hvor vi er ved at købe kampfly - men også og på, hvor aktive vi er. Der er ingen tvivl om, at det er Venstres holdning, at vi gerne vil finde flere penge til Forsvaret, siger udenrigsordføreren. Oppositionspartiet Socialdemokraterne er dog uenige. - Grundlæggende har vi et forsvarsbudget, der sætter os i stand til at forsvare Danmarks interesser. Så det står ikke højt på vores liste over prioriteret at øge budgetterne, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup. Udviklingsbistand bør bruges i udlandet I sin rapport med forslag til, hvordan Danmarks udenrigspolitik skal føres, går forfatteren Peter Taksøe-Jensen direkte imod den måde, udviklingsbistanden bliver brugt på. Det skriver Politiken. Peter Taksøe-Jensen, der også er dansk ambassadør i Indien, fik i efteråret 2015 af Venstre-regeringen til opgave at lave den udenrigspolitiske udredning. - Jeg får nok nogle tæsk for at sige det, men jeg synes man skal tænke over, hvordan man mest effektivt kan bruge bistandspenge. En krone anvendt i Thy er ikke nær så effektiv som i Jordan, siger Peter Taksøe-Jensen til avisen. For nuværende bliver dele af udviklingsbistanden brugt på flygtningemodtagelse i Danmark. I 2016 vil omkring en tredjedel af den samlede bistand, svarende til 4,4 milliarder kroner, blive brugt i Danmark. - Det ville være meget mere effektivt at bruge de penge tættere på de steder, hvor flygtningene kommer fra. I lyset af regeringens politik om at nedbringe antallet af asylansøgere, så kunne man flytte den udgift fra herhjemme til nærområderne, siger Peter Taksøe-Jensen. Ud over forslaget om at bruge flere penge i udlandet foreslår Peter Taksøe-Jensen, at man fokuserer bistanden mere, end man gør i dag. Det skal ske ved at fravælge en stribe lande og i stedet for fokusere på de lande, der kommer flest flygtninge fra, såsom Afghanistan, Syrien, Irak og Libyen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udpegede i efteråret Peter Taksøe-Jensen som udenrigsgransker med frie hænder til at komme med anbefalinger til blandt andet dansk udenrigspolitik. Rapporten på knap 100 sider kommer mandag med en række anbefalinger til, hvordan dansk udenrigspolitik bedst skrues sammen de næste 10-15 år. Peter Taksøe-Jensen har omkring 30 års erfaring med udenrigsarbejde. OVERBLIK: Sådan skal dansk forsvar og diplomati styrkes Læs her, hvilke anbefalinger Peter Taksøe-Jensen kommer med: * Forsvaret skal tilføres flere penge: Den europæiske sikkerhedsorden er under pres fra blandt andet Rusland. Derfor bør Danmarks forsvarsudgifter udgøre en større andel af landets bruttonationalprodukt (BNP). * I dag udgør de årlige forsvarsudgifter 1,15 procent af BNP. Nato har en målsætning om, at medlemslandene bidrager med mindst to procent af BNP. Peter Taksøe-Jensen foreslår, at det danske forsvarsbudget øges med 3,5 til 4 milliarder frem mod 2022. * Udviklingsbistand skal gå til nærområderne: Udviklingsbistand skal ikke dække udgifter til flygtninge og asylansøgere i Danmark, som det er praksis i dag. Bistanden skal kun gå til skrøbelige stater og konfliktområder. * Færre lande skal modtage dansk udviklingsbistand: Til gengæld skal lande i Mellemøsten og Afrika prioriteres, hvis områderne har betydning for Danmark i forhold til migration og sikkerhed. * FN's 17 verdensmål skal være udgangspunkt for udviklingsprojekter: Grøn energi, rent drikkevand og kvinders rettigheder er eksempler på indsatsområder. Projekterne skal gerne kombineres med private investeringer. * Indsatsen i Arktis skal opprioriteres: Der bør etableres satellitovervågning i regionen. Danmark skal tage førerskab i såkaldt offentlighedsdiplomati i Arktis, og mulighederne for et arktisk sikkerhedspolitisk forum skal undersøges. Mindst 120 millioner kroner skal årligt gå til indsatsen i området. * Indflydelsen i EU skal styrkes: Generelt skal båndene til europæiske partnere udbygges, og Danmark skal bidrage aktivt til samarbejdet i EU såvel som i Nato. Danmark skal være brobygger mellem USA og Europa. * Økonomisk diplomati skal sikre dansk vækst: Dansk erhvervslivs konkurrenceevne og eksport skal understøttes. Talenter og investeringer fra udlandet skal tiltrækkes. Kilder: Udenrigsministeriet, Politiken /ritzau/ /ritzau/
