Når asylansøgere kommer til Danmark, forsøger flere at snyde eller ligefrem lyve om deres situation for at opnå asyl.
Problemet har flere gange været beskrevet af pressen og har stor politisk bevågenhed.
Nu viser en gennemgang af 500 sager, at over halvdelen af ansøgernes forklaring var enten hel eller delvist opfundet. Det drejer sig om 284 af de sager, som blev afgjort i Flygtningenævnet i 2016 ifølge TV2.
Det billede kan Udlændingestyrelsens vicedirektør, Anders Dorph, genkende.
- Der er nogen, der kommer med historier, som ikke har hold i virkeligheden. Forklaringen hænger simpelthen ikke sammen, siger han til TV2.
De sidste tre måneder af 2016 var der 2400 asylsager. Halvdelen af dem blev afvist. "En rimelig del" fordi de havde troværdighedsproblemer ifølge Anders Dorph.
- Det er ikke usædvanligt, at man hører historier om, at deres liv er i fare i det land, de kommer fra. Det er jo det, det handler om – om man er forfulgt eller ej, så det er en helt sædvanlig historie, siger han.
Men når sagsbehandleren spørger mere detaljeret ind til, hvorfor asylansøgerens liv er i fare, og hvem der er efter vedkommende, så sker det, at svaret ikke altid hænger helt sammen.
Udlændingestyrelsen afholder lange interviews, hvor de stiller indgående krydsspørgsmål.
Anders Dorph har et klart indtryk af, at mange af asylansøgerne har "en lille sort bog" i lommen, hvor de har en opskrift på, hvad man skal sige, når man vil have asyl.
- Man kan godt sige, at der tegner sig et mønster, siger han.
Anders Dorph er ikke sikker på, at Udlændingestyrelsen har afsløret alle de falske historier. I de tilfælde, de er i tvivl, lader de tvivlen komme asylansøgeren til gode.
Kerneopgaven er at undersøge, om nogen er truet, lyder forklaringen.
/ritzau/