Unge uden retning koster samfundet 15 milliarder om året

Når unge mister kontakten til arbejdsmarkedet i længere tid og ikke er i gang med en uddannelse, er det ikke kun skidt for den unge. Det er også dyrt for samfundet, viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ifølge Jyllands-Posten Analysen viser, at syv-otte procent af unge i aldersgruppen 25-29 år i to år i træk hverken er i job eller i uddannelse. Det koster hvert år samfundet op til 15 milliarder kroner.                Læs også: Ny inklusionsuddannelse: HF med sikkerhedsnet

Forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen peger på, at den gruppe af unge dermed hvert år koster samfundet næsten lige så meget som mislykket integration af ikke-vestlige indvandrere. 

Ifølge en analyse, som Rockwool Fonden foretog sidste år, koster det samfundet 16,5 milliarder om året. Fra både Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Arbejdsgiverforening og socialcheferne lyder det, at flere burde kunne ende i job, hvis man sætter ind allerede i folkeskolen.

- Et af de store problemer er de mange, som i folkeskolen ikke lærer at tilegne sig viden og at møde til tiden, siger Helle Lindet, der er formand for Socialchefforeningen.   Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) mener, at den milliardstore belastning af samfundsøkonomien er udtryk for, at man "har ladet stå til" både i uddannelses- og beskæftigelsessystemet.               Læs også: Børneorganisationer: Har regeringen glemt børnene?   - Men nu bør det stå tindrende klart, hvor store konsekvenser det har for både mennesker og samfundet, at man har ladet unge mennesker gå passive på offentlig forsørgelse, siger beskæftigelsesministeren til Jyllands-Posten.   Analysen fra Rockwool Fonden indeholder ikke forslag til, hvordan flere unge kan komme ind på arbejdsmarkedet. Men fonden har startet et pilotprojekt i Roskilde, som med tiden skal danne grundlag for forskning i, hvorfor unge hænger fast på overførselsindkomst.    Pædagoger ser sig selv som en løsning for udsatte unge Pædagoger kan være med til at løfte opgaven, hvis de får lov. Det siger formand for pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Bergmann. Hun mener, at pædagoer er en del af løsningen til at få fat i de unge, der har det svært med uddannelse og arbejde.

- Unge har været små børn på et tidspunkt, og det er allerede der, der skal tages fat. Og når de når skolealderen, er det vigtigt, at der er nogen, der har øje for, hvad der sker i deres liv. Her er det vigtigt, at de unge har nogle voksne, der kan hjælpe dem til at blive en del af fællesskabet og kan stille krav til dem. Nogen, der kan hjælpe dem til at ændre kurs, siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.   Til Jyllands-Posten fortæller beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen, at en del af ansvaret ligger hos folkeskolen, da "for mange forlader den uden at kunne tage en uddannelse". Og det er her, pædagogerne kan hjælpe.   Læs også: 25 kommuner i samarbejde om forebyggende indsats for udsatte    - Folkeskolen har mange andre opgaver, og lærerne skal jo undervise. Her har pædagogerne bedre tid til at tage hånd om de sociale udfordringer, som mange af dem disse unge også har, siger Elisa Bergmann.   Hun peger specielt til fritids- og ungdomsklubber som et sted, hvor udsatte unge kan samles op.   - Skolen kan nogen gange være symbolet på alt det, der ikke fungerer for den unge. Så det er vigtigt at have alternative steder. Her kan klubberne være et godt sted, men vi har jo desværre set, at folkeskolereformen er gået hårdt ud over dem, siger formanden.   Forsker: Nuværende ungeindsats er slået fejl Det er en myriade af årsager og intet klart svar på, hvordan udsatte unge kan hjælpes. Hvad der dog står helt klart er, at den nuværende indsats ikke virker, siger Anne Görlich, forsker ved Center for Ungdomsforskning. 

- Det, vi kan se meget klart, er, at den nuværende indsats simpelthen er fejlslagen. Det hjælper på ingen måde at sætte de unge foran en computer på et jobcenter og så lade dem alene forsøge at finde ud af, hvad de vil med deres liv, siger Anne Görlich.   At få de udsatte unge ind på arbejdsmarkedet er ganske vigtig. Ifølge en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden står syv til otte procent af en ungdomsårgang uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse.    Det har de gjort i to år. Ifølge fonden koster det samfundet 12-15 milliarder kroner om året.   - Der skal gøres noget, det er klart. For det er et kæmpestort problem. Men der er ikke noget klart svar, for det er en meget kompleks problemstilling. De unge har meget forskellige problemer, og de har brug for forskellige indsatser, siger Anne Görlich.   Anne Görlich, der arbejder på en ph.d. under titlen "Brobygning til uddannelse", om hvordan unge kan hjælpes, fortæller, at mange af de udsatte unge har fået nederlag i folkeskolen. Enten sociale, faglige eller begge dele.   - Skolen har været én lang tur op ad bakke for dem. Og når de så søger kontanthjælp, får de at vide, at det kan de ikke uden at indgå i et uddannelsesforløb. Så de skal tilbage op ad den samme bakke, siger hun.

Derudover gør de manglende job til ufaglærte det svært for fagligt svage unge at finde arbejde. Andre igen er gået i flyverskjul for samfundets og arbejdsmarkedets forventninger.

- Nogle er stagneret i en forvirrethed. De oplever, at der er 500 uddannelser at vælge imellem, og de skal vælge rigtigt. Så kan det være lettere bare slet ikke at vælge, siger Anne Görlich.   Samlet fortæller Anne Görlichs erfaringer, at de udsatte unge har behov for mere skræddersyede løsninger og nogen, der kan holde dem i hånden og hjælpe dem på ret kurs:   - De skal have nogle meget mere konkrete tiltag, hvor nogen bruger tid på at hjælpe dem til at finde ud af, hvad de vil, og hvad de kan. /ritzau/