Stik imod intentionerne går op mod 3000 højtlønnede danskere hvert år på pension og får adgang til både folkepension og fuldt pensionstillæg, som ellers var tiltænkt lavtlønnede.
Det skyldes, at de har sparet meget lidt op til deres pension. Mellem otte og ni procent af den højst lønnede halvdel af de erhvervsaktive danskere opsparer under 20.000 kroner om året til deres pension, viser en analyse fra ATP.
Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet kalder det i Politiken "Et freerider-problem", og både hun og tænketanken Cepos mener, at en løsning på problemet er tvungen pensionsopsparing for alle.
Mai Mercado, De Konservatives socialordfører, er imod en tvungen opsparing, men hun er åben overfor at se på problemet. Men bolden ligger hos regeringen.
- Man må sikre et bedre incitament til at spare op eller sikre, at får man ikke sparet op, og man har penge et andet sted, må det indgå i den samlede beregning.
- Ligesom man laver en konkret vurdering, når man er på kontanthjælp, antager jeg også, at man kan lave en konkret vurdering, når man er på folkepension. Her er et problem, siger hun.
Venstre derimod ser intet problem i, at nogle højtlønnede får fuld folkepension, fordi de ikke har indbetalt til en pensionsopsparing. Sagen med freeridere er ikke så alvorlig, at der skal laves grundlæggende om på pensionssystemet, mener arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.
- Det må det enkelte menneske afgøre med sig selv. Vi skal ikke pålægge eller lovgive om yderligere pensionsopsparing eller tvungen opsparing. Systemet er rigeligt fintmasket med pension og pensionstillæg, siger han.
Han afviser, at man som freerider lader andre betale for sin pension.
- De mennesker har betalt skat til vores fælles samfundskasse. De tager ikke noget fra nogen, siger han.
Socialminister Manu Sareen (R) har ifølge Politiken ingen kommentarer, men han skriver i en e-mail til avisen, at han afventer resultatet af regeringens egen pensionskommissions arbejde, der ventes færdigt i efteråret 2016.
FAKTA: Sådan ender pensionstillæg hos højtlønnede 2000-3000 med rig mulighed for at spare op får hvert år tillæg til deres folkepension, viser tal fra ATP.
En analyse fra ATP viser, at otte til ni procent af landets højtlønnede ikke sparer op til deres pension og derfor får fuldt tillæg til deres folkepension.
* Højtlønnede defineres som den højest lønnede halvdel af befolkningen. For at tilhøre denne halvdel skal du tjene over 350.000 kroner om året.
* Heraf indbetaler op til ni procent under 20.000 kroner om året til pension, hvilket betyder, at de fremstår som økonomisk dårligt stillede, den dag deres pension skal udregnes. Derfor kan de få det højeste tillæg til folkepensionen.
* Ifølge ATP får 2000-3000 hvert år fuldt tillæg til trods for, at deres arbejdsliv har været rigt på muligheder for at spare op.
* Blandt de 10 procent lavest lønnede får mere end halvdelen lagt 20.000 kroner til side om året, således at de ikke betragtes som økonomisk dårligt stillet.
* Folkepensionen består af et grundbeløb på 5997 kroner om måneden. Derudover kan man få persontillæg på 6261 kroner om måneden.
* Man kan også få en række tillæg som varmetillæg, helbredstillæg, boligstøtte og ældrecheck.
* Du kan kun få personligt tillæg, hvis du er økonomisk vanskeligt stillet, mens helbredstillæg og ældrecheck forudsætter, at din likvide formue er under 81.500 kroner.
Kilder: ATP, borger.dk
/ritzau/
