Foto: Trine Søndergaard
Foto: Trine Søndergaard

Vestager: Ingen ambition om at slå kommuner sammen

Politik

16/10/13 12:58

Freja Eriksen

Indenrigsminister og partileder Margrethe Vestager kalder idé om københavnsk superkommune for en prøveballon.

Den radikale borgmester Anna Mee Allerslev har som led i den kommunale valgkamp argumenteret for, at der kun er historiske, men ingen logiske forklaringer på, at København og Frederiksberg er to adskilte kommuner. 

Hendes ønske om at fusionere København og Frederiksberg til en ny superkommune, modtages dog ikke med åbne arme.

Og Anna Mee Allerslevs partifælle økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger, at hverken hun eller regeringen har ambitioner om at lægge kommuner sammen.

Men det betyder ikke, at Margrethe Vestager skyder ideen om at fusionere København og Frederiksberg ned.

- Som jeg kunne se, var det en prøveballon. Men hvis to kommuner gerne vil slå sig sammen, så er de velkommen til at komme og sige, at det vil de gerne. Men det er et spørgsmål, som jeg synes, kommunerne skal tage stilling til. Det synes jeg ikke, vi andre skal tage stilling til, siger Vestager.

Anna Mee Allerslev får opbakning fra de øvrige topkandidater for De Radikale i København.

Forslaget får derimod en hård medfart fra politiske venner og fjender i København og på Frederiksberg.

Karsten Lauritsen, der er kandidat for De Radikale i Frederiksberg Kommune, advarer om, at en sammenlægning vil skade det nære demokrati.

- For mig er nærhedsprincippet helt centralt. En sammenlægning med København vil ødelægge det nære demokrati, siger Karsten Lauritsen i en pressemeddelelse.

Katrine Lester, der er Socialdemokraternes borgmesterkandidat på Frederiksberg, kalder forslaget for valgkampens dårligste og fastslår, at "Frederiksberg overgiver sig aldrig".

Liberal Alliances medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Lars Berg Dueholm, tager sig også til hovedet over forslaget.

- Det her er et forsøg på at flytte fokus fra, at bystyret i København ikke har været i stand til løse sine problemer og driver en alt for dyr og ineffektiv kommune, siger Lars Berg Dueholm.

Også Venstres folketingsmedlem og rådmand i Frederiksberg Kommune Jan E. Jørgensen kritiserer forslaget.

- Anna Mee skal holde sine radikale fingre langt væk fra Frederiksberg! Hun kan beholde sin høje skat, sit tårnhøje bureaukrati og sine svimlende høje parkeringspriser for sig selv, skriver han på Facebook.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.