Videnscenter: Næsten hver anden demensdiagnose er forkert

Velfærd

17/4/16 1:23

Nick Allentoft

40 procent af patienter under 65 år får stillet forkerte demensdiagnoser, og det bør ifølge patientforeninger løses ved at samle specialister på færre enheder. Personer, der ved en fejl diagnosticeres med demens, risikerer at blive mere syge, hvis de eksempelvis i forvejen lider af en depression.
Flere tusinde danskere får hvert år stillet diagnosen demens, men der bliver alt for ofte begået fejl, når sygehuse og klinikker diagnosticerer.

Det skriver Magasinet P, der er Dansk Psykologforenings blad.

Ifølge et forskningsnotat fra Nationalt Videnscenter for Demens, som Magasinet P har fået indsigt i, var demensdiagnosen kun korrekt hos 58,5 procent af de undersøgte tilfælde i en stikprøveundersøgelse fra landspatientregistret blandt patienter under 65 år.   Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i et skriftlig svar, at det er "rigtig ærgerligt".   - Patienterne skal hurtigst muligt have stillet en diagnose, så de kan begynde i den rette behandling, men det er selvfølgelig vigtigt, at den diagnose, lægerne stiller, er korrekt.   Fejl i demensdiagnoser ryster foreninger Hukommelsen svigter, og det er svært at finde ord for det, man gerne vil sige. Det kan være tegn på demens, men det kan også være symptomer på eksempelvis depression, stress eller alkohol- og narkomisbrug.   Selv fagfolk kan have svært ved at skelne det ene fra det andet.    En stikprøveundersøgelse blandt 195 patienter fra Landspatientregistret viser, at demensdiagnoserne hos patienter under 65 år kun var korrekte i 58,5 procent af de undersøgte tilfælde.   Det viser et forskningsresumé fra Nationalt Videnscenter for Demens, som Magasinet P, der udgives af Dansk Psykolog Forening, har fået indsigt i.   Flere patientforeninger er rystet over, at næsten hver anden demensdiagnose er forkert.   - Det er uforståeligt, at man kan have så mange fejl og også helt uacceptabelt for dem, som får stillet en forkert diagnose, siger Knud Kristensen, formand for landsforeningen Sind.   Det er regionerne, som har ansvaret for at udrede og stille diagnosen demens. Det foregår på flere end 30 demensklinikker på sygehusene landet over.    Hos Alzheimerforeningen mener man, at der er behov for at samle udredningen på færre enheder.   - Vi har spredt udredningen over 40-50 forskellige steder i Danmark, og det bliver vi simpelthen nødt til at stramme op på. Vi skal have færre, men bedre enheder, hvor kvaliteten kommer i højsædet, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.   - Det, vi har brug for, er, at man - ligesom på kræft- og hjerteområdet - får det samlet i nogle større enheder, hvor der er flere specialister, der arbejder sammen, så man kan udnytte hinandens faglighed og få kvaliteten af udredningen op, så vi undgår den høje fejlprocent, siger Nis Peter Nissen.   Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er enig.   - Man skal sikre de rigtige speciallæger til at stille diagnosen - både psykiatere, neurologer, ofte også geriatere (læger med speciale i sygdomme hos ældre, red.) og dygtige røntgenlæger. I det hele taget skal man have en tværfaglig tilgang, også med sygeplejersker og psykologer, siger Andreas Rudkjøbing.   Han peger på, at man har gjort noget lignende i Sverige.   - Der er gode erfaringer, blandt andet fra Sverige med større diagnostiske enheder, hvor man sikrer sig, at de rigtige fagfolk er til stede, siger Andreas Rudkjøbing.   Regeringen er på vej med en national demenshandleplan, der blandt andet fokuserer på tidlig opsporing og hurtig udredning for demens. Og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ikke afvisende over for idéen om en øget grad af centralisering i demensudredningen.   - En øget specialisering kan være med til at hæve kvaliteten i udredningen og behandlingen. Det har vi set inden for mange andre sygdomsområder. Vi skal derfor også sikre, at man på de sygehuse, hvor man udreder patienter med demens, har de rette faglige kompetencer, så flere patienter får stillet den korrekte demensdiagnose. Og spørgsmålet om øget specialisering er en del af arbejdet med den demenshandlingsplan, der er på vej, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.   /ritzau/au/

Annonce