Nu ved vi, hvordan arbejdspladser får øget effekt af efteruddannelse

02/12/2018 15:37

Anne Mygind Brodersen

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole forsker i, hvordan arbejdspladser får effekt af efter- og videreuddannelse. Nøglen hedder transfer og det nyeste inden for transfer-forskningen er ”oversættelse”

Mange arbejdspladser genkender billedet af, at medarbejdere har fået værdifuld efter- og videreuddannelse, for dernæst at opleve, at den nye viden aldrig rigtig kommer i spil. Hverdagens rutiner overtager, og de nye kompetencer bliver ikke anvendt.

Frustrationen er stor hos både medarbejderen og lederen. Der investeres i medarbejderudvikling, men uden den ønskede effekt.

Den problemstilling har man gennem de seneste år undersøgt tilbundsgående hos UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole. Nu ved man en del om, hvad der skal til for at opnå effekt af efter- og videreuddannelse.

- Ledelsen spiller en afgørende rolle. Man skal som leder skabe de bedst mulige forudsætninger for, at medarbejdere kan overføre den viden, som de tilegner sig til arbejdspladsen, siger Peter Sørensen, lektor, mag. art., ph.d., Center for Anvendt Velfærdsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Det nye er ’oversættelsen’

Peter Sørensen har i sin forskning blandt andet undersøgt, hvordan en diplomuddannelse i ledelse skaber effekt ikke bare for den enkelte, men for arbejdspladsen som helhed.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Nøgleordet er transfer, hvilket vil sige evnen til at overføre læring fra én sammenhæng til en anden. Peter Sørensen stiller sig på skuldrene af 80 års forskning.

- Ledelsesopgaven er uhyre vigtig. Løbende sparringssamtaler, når en medarbejder er i gang med kompetenceudvikling er værdifuld. Her kan lederen spørge ind til, hvad medarbejderen bliver undervist i, høre om konkrete eksempler, og hvorvidt der er forhindringer på arbejdspladsen, som der kan gøres noget ved, siger Peter Sørensen og peger på et af nyeste begreber inden for transfer-forskningen, nemlig ’oversættelse’:

- ’Oversættelse’ betyder i den sammenhæng evnen til at transformere den enkeltes kompetencetilegnelse til hverdagens praksis. Det er ikke bare implementering af nye værktøjer, men fremme af en kultur, hvor den nye viden kan forankre sig.

Uddannelser med stort ansvar

Den nye transfer-viden stiller tilsvarende krav til uddannelsesinstitutioner. Skal medarbejdere formå at få ’oversat’ deres nye viden til arbejdspladsen, så kræver det, at uddannelserne gør kompetenceudviklingen ’oversættelses-venlig’.

- Som undervisere skal vi tage vores egen medicin og bruge vores transfer-viden i praksis. Vi skal tage afsæt i den enkeltes arbejdspladskultur og konkrete udfordringer i jobbet, da det skaber de bedste forudsætninger for, at den studerende kan foretage oversættelsen af den nye viden til sit job, siger Peter Sørensen og kommer med et eksempel:

- I en undervisning, som fx handler om forvaltningsret eller borgerinddragelse, er det ikke tilstrækkeligt, at vi som undervisere tager afsæt i den kommunale praksis på generelt plan. Vi skal ind og have fat i den konkrete praksis i den professionelles egen forvaltning.

Farvel til bestiller-modellen

Ifølge Peter Sørensen så er denne tænkning om transfer et opgør med bestiller- og udfører-modellen.

- Man kan ikke bare købe et kursus eller en uddannelse, og så forvente, at man per automatik bliver dygtigere og uden videre kan overføre det lærte til sin arbejdsplads. Hvis ikke der sker transfer, så risikerer man, at det lærte ikke kan medvirke til at ændre på den organisatoriske praksis, hvori man arbejder, siger UCL-forskeren.

Hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udmønter det sig i et fokus på både den studerende og på arbejdspladsen allerede inden påbegyndelsen af efter- og videreuddannelsen.

- Når den studerende tilmelder sig en uddannelse, så opfordrer vi til involvering af arbejdspladsen og en dialog om, hvad man i fællesskab vil opnå med uddannelsen. Når vi som uddannelse er tidligt involveret i den dialog, har transfer de bedste forudsætninger.

9 forudsætninger for vellykket transfer

1. Sparring fra nærmeste leder

2. Motivation for transfer

3. Viden om vigtigheden af at drøfte forudsætninger

4. Sparring fra kolleger

5. Viden om organisationens uddannelsesbehov

6. Viden om individuelle uddannelsesbehov

7. Individuel motivation for at lære

8. Anvendelse af evaluering

9. Jobtilfredshed

Kilde: Peter Sørensen, lektor, mag. art., ph.d., UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Mest Læste

Annonce

05/10/2024

Jo tidligere kræft opdages, jo større er dine chancer for helbredelse. Kender du de 7 advarselstegn, der kan redde dit liv? Læs med her og bliv klogere på de skjulte symptomer, du ikke må overse.