Foto: Shutterstock

Børn af lavindkomstfamilier bliver oftere ramt af psykiske lidelser senere i livet

En opfølgning på en million danske børn viser, at en fjerdedel af alle børn født i familier i den laveste indkomstklasse udviklede en psykisk lidelse senere i livet. Studiet øger vores forståelse for, hvordan socioøkonomiske forskelle i barndommen påvirker den mentale sundhed i voksen alder.

Forskere fra Helsingfors Universitet, Aarhus Universitet og The University of Manchester har undersøgt sammenhængen mellem forældres socioøkonomiske status og deres børns risiko for på et tidspunkt senere i livet at blive ramt af psykiske lidelser.

"Vores undersøgelse viser, at jo længere et barn vokser op i en lavindkomstfamilie, desto større er risikoen for, at personen rammes af en psykisk lidelse senere i livet", fortæller Christian Hakulinen, universitetslektor i hälsopsykologi ved Helsingfors Universitet.

En million danske børn født mellem 1980 og 2000 deltog i undersøgelsen. Forældrenes indkomst blev vurderet i børnenes 0, 5, 10 og 15-årsalder. Familierne blev inddelt i fem indkomstklasser, så forskerne kunne måle på variationer i indkomst i løbet af barndommen.

Undersøgelsen fulgte op på børnenes mentale sundhed fra de var 15 år gamle til op imod deres 37. leveår. Undersøgelsens sygdomsinformationer blev hentet ud af et psykiatrisk register, der forudsætte, at patienten er blevet indlagt til behandling på et psykiatrisk sygehus, klinik eller afdeling på grund af psykiske problemer. I sin helhed fandt opfølgningsdelen af undersøgelsen sted i årene 1995–2016.

Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMC Medicine.

Hvert fjerde barn fra laveste indkomstklasse udviklede en form for psykisk lidelse

Undersøgelsen viser, at 25,2 procent af børn født i familier fra den laveste indkomstklasse fik diagnostiseret en psykisk lidelse inden de fyldte 37 år. I den højeste indkomstklasse udviklede 13,5 procent af børnene en psykisk lidelse i voksen alder.

"Af alle de psykiske lidelser, der er blevet observeret, er spiseforstyrrelser den eneste undtagelse. For dem gælder det, at et lavere indkomstniveau er forbundet med en lavere risiko for at udvikle lidelsen", siger Hakulinen.

Undersøgelse viser også, at jo længere et barn levede i en fattig familie, desto større var risikoen for psykiske lidelser senere i livet.

"Af de børn, som i hele sin barndom voksede op i en lavindkomstfamilie, blev en tredjedel diagnostiseret med en form for psykisk lidelse. Af de børn som levede hele sin barndom i familier i den højeste indkomstklasse blev 12 procent diagnostiseret med psykiske lidelser", fortæller Hakulinen.

Vigtigt med forebyggende arbejde i barndommen

Studiet fokuserer på danske familier, men resultatet er ifølge Hakulinen også relevant for andre nordiske lande, for behandlingen af sindslidelser er opbygget på ligende måder i samtlige de nordiske lande.

"Hovedsageligt behandles svære, funktionsnedsættende psykiske lidelser på specialsygehuse og -afdelinger, særligt hvis de viser sig i tidlig voksenalder", påpeger Hakulinen.

Undersøgelsens resultater viser, at barndommens socioøkonomiske omstændigheder hænger sammen med voksenlivets mentale sundhed og udviklingen af psykiske lidelser, så Hakulinen ønsker mere fokus på forebyggende indsatser og behandling af lidelser allerede i løbet af barndommen.

"Tiltag med fokus på børn, for eksempel interventioner der støtter forældreskabet, kunne gavne særligt familier med et lavt indkomstniveau. Det ville afvende de psykosociale risici, de økonomiske vanskeligheder typisk forværrer", siger Hakulinen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 21.04.21 Social
    Ny undersøgelse af arbejdsmiljø: Især unge er udsatte

    1 ud af 4 unge, der bringer mad ud, har været ude for en arbejdsulykke det seneste år. Men det er uklart, hvem der har ansvaret for arbejdsmiljøet, når opgaven er formidlet via en digital platform, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

  • 20.04.21 Social
    Mange mønsterbrydere bruger kurser og voksenuddannelse som springbræt

    HF-enkeltfag og grundskolefag for voksne er en vigtig mellemstation for unge med ufaglærte forældre, der vil gennemføre en ungdomsuddannelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er vigtig viden, når vi som samfund skal sørge for, at flere unge får en uddannelse, mener chefanalytiker

  • 19.04.21 Social
    Skoler tog imod enorm mængde værnemidler: Sådan er det gået

    Store mængder af hurtigtest, værnemidler og håndsprit blev i løbet af påskeugen sendt ud til skoler og uddannelsesinstitutioner, så de kunne blive klar til at tage imod deres elever og studerende i et nyt set-up med superviseret selvtest. Status efter en uges skolegang er, at den store logistiske øvelse er gået over al forventning.

  • 19.04.21 Social
    Overbevisende ”ja” til OK21 fra lærerne

    Overenskomstforhandlingerne er netop afsluttet for lærere ansat i kommuner og regioner. 85,7 % har stemt ja til forliget.

  • 16.04.21 Social
    Godt nyt til selvstændige: Ny kompensation

    Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier besluttet at, selvstændige mv., som har fået udbetalt under 250.000 kr. på kompensationsordningen for selvstændige, kan få kompenseret 80 pct. af revisorudgifterne i forbindelse med efterkontrol.