Børnerådet: Mor og far slår stadig

Ny kampagne fra Børnerådet skal fortælle børn om deres rettigheder, for lussingerne sidder løst i mange hjem.

I 17 år har det været forbudt at slå sine børn, alligevel har Børns Vilkår flere end 1800 gange de seneste tre år haft kontakt til et barn eller en ung, hvor mor og far har slået eller sparket. For lussingerne sidder stadig løst hos mange forældre.

Børnerådet samarbejder af samme grund med Socialministeriet om en kampagne, der skal informere skolebørn om deres rettigheder.

Det fortæller P4 Sjælland.


Børn skal nemlig kunne sige fra overfor forældrene, mener formanden for Børnerådet, Per Larsen.

- Vi skal hele tiden fastholde et tryk, så vi er sikre på, at forældrene forstår signalet, samtidig med at børnene kender deres rettigheder, siger han til radiostationen.

Børnetelefonen bliver besvaret af Børns Vilkår, der i mange år har rådgivet desperate børn og unge, som har brug for hjælp. De seneste tre år er der skrevet og ringet flere end 1800 gange - alene i sager om vold i familien.

- Det kan være alt lige fra en lussing en gang imellem til noget, der minder om egentlig tortur, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til P4 Sjælland.

Børnene er ulykkelige, desperate og bange, når de skriver til Børnetelefonen. De er bange for, at mor og far finder ud af, at de fortæller andre om volden, og de er bange for, hvordan de reagerer.

- Mange af de børn, der ringer til os, ved faktisk ikke, at de har ret til ikke at blive slået. Og for mange af dem er det en vigtig oplysning, når de skal kræve beskyttelse af samfundet, siger Rasmus Kjeldahl.

Emneord: Børnerådet, Børn og unge, Vold, Voldsoffer, Voldsramte familier
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også