Det føles så uretfærdigt.
Det føles så uværdigt, så nedværdigende.
Når syge borgere mødes med det offentlige, når de er ramt af ledighed og sygdom, så mødes de af et rigidt system, som vanærer de fleste, et system som ødelægger mange liv.
70 % af borgerne med en sag i jobcenter, føler at de ydmyges, deres liv ødelægges, når de skal fortælle alle intime detaljer om deres sygdom og deres liv.
Hvordan klarer du at støvsuge og gøre rent? Hvor mange liter mælk kan du selv bære hjem fra købmanden? Hvordan klarer du at tørre dig selv i numsen?
Borgerne bliver ydmyget på højt plan, når de mødes med jobcenter for at forklare sig om deres fravær fra arbejdsmarkedet. Alt skal dokumenteres, også hvor ofte man er på besøg hos tante Anna, eller hvor ofte man har sex. Kan man deltage i familiefødselsdage? Kan man gå på cafe og hive en date med hjem til lidt kysseri, så er man jobparat, og så SKAL man stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Siden nuværende statsminister Mette Frederiksen gik i spidsen for nye reformer på beskæftigelsesområdet i 2013, da er sagsbehandlingen i jobcenter blevet nådesløs, voldsomt æreskrænkende, ekstremt nedværdigende og der synes ingen ende på hvor meget borgerne skal ydmyges.
Jeg har selv prøvet systemet indefra, og det har også sat sine spor i mit liv. Jeg er selv meget påvirket af mit forløb med det offentlige.
Jeg skulle deltage i 145 ugers arbejdsprøvning, næsten 3 år af mit liv, deltage i utallige dummekurser og ligegyldig udredning, inden jeg blev visiteret til fleksjob i 2018.
I min sag ligger der lægeerklæringer og statusattester samt masser af anden dokumentation for min slidgigt, nogle af oplysningerne er nødvendige, men jeg anslår at der nok ligger lægedokumentation fra egen læge og reumatologer for langt over kr 100.000.
Min sag i jobcenter er rigeligt belyst af danske medier, jeg behøver ikke dokumentere yderligere, det kan du læse mere om her.
De seneste år har borgere gjort oprør, og demonstreret mod jobcenters rigide sagsbehandling. En borger som ikke havde fysiske kræfter til at deltage, blev beordret ud i arbejdsprøvning som tyggegummitester, munden var det eneste del af legemet, som ikke var udredt af jobcenteret.
Familietragedier, den ene efter den anden, er en medfølgende faktor, når man er ramt af jobcenter. Økonomien for de ramte er en væsentlig faktor for efterfølgende deroute. Skilsmisser og familiedramaer pga. beskæftigelsesindsatsen øger udgifterne til fælleskassen.
Det rigide velfærdssystem som skulle redde alle, som bliver ramt af livet – fungerer ikke.
De seneste år er syge og handicappede borgere blevet samlet i gruppen ‘Jobcentrets ofre’, en facebookgruppe som forsøger at yde hjælp til selvhjælp. En gruppe som forsøger at skabe den kontakt til det offentlige, som det offentlige ikke selv formår at skabe til de, som er ramt.
Utallige demonstrationer foran diverse jobcentre, utallige klager i det pæne djøf- og kancellisprog, utallige møder med politikere, bl.a skiftende beskæftigelsesministere, den argumentation vi er er blevet overdænget med af Christiansborg i forskellige møder med de lovgivende magtudøvere, er afvist af mange sagsbehandlere i jobcenteret med begrundelsen: Mette Frederiksens reformer på beskæftigelsesområdet i 2013 er årsag til at du skal al dette igennem. De fleste politikere trækker på skuldrene og siger: Sparekrav, vi gør det så godt, som vi kan, men i lovgivningen er der plads til alle.
I Frederiksberg kommune blev whistleblower og ergoterapeut i rehabiliteringsteamet, Bitten Vivi Jensen, fyret, da hun hjemtog nogle borgersager og belyste dem offentligt. En borger, Charlotte Pedersen, var ramt af jobcenter i 14 år, før end der kom en afklaring nogle sager har vi bevis for, at de varer i over 40 år. Sagerne er offentliggjort med borgernes samtykke.
Jeg arrangerede selv en af mange demonstrationer foran jobcenter Lærkevej. Lyt med her, dan dit eget indtryk af sagens karakter, hvor Bitten Vivi Jensen og Ulf Harbo er partsrepræsentanter i sagen.
Bitten Vivi Jensen har på lige fod med undertegnede fortsat kampen mod social reroute pga sygdom. Bitten er nu anklaget for at offentliggøre navne på medarbejdere i det offentlige, både i Frederiksberg og Københavns kommune.
Det rigide beskæftigelsessystem fortsætter, uden hensyntagen til det enkelte menneske. Hvis borgerne ikke rejser sig i protest, hvis fagforeningerne ikke letter bagdelens muskulatur fra kontorstolen, så vil dette rigide regelsæt på beskæftigelsesområdet, denne rigide sagsbehandling, fortsætte de næste mange år.
Jeg må opfordre til at alle raske får øjnene op for, hvad de selv kan blive ramt af, hvis de bliver ramt af sygdom eller andre problemer, som gør at de får behov for hjælp af det offentlige.
Mine ord inspireret af denne artikel.
