Brug MED systemet, som det er tænkt

Hvis alle bruger MED-systemet til at gå i dialog og samarbejde, løse uenigheder og inddrage medarbejderne, fungerer det fint, erfarer en fællestillidsrepræsentant. Men det gør alle ikke, er også erfaringen.

Vi har spurgt tillidsrepræsentanter og forbundsformænd, om de er enige i behovet for et serviceeftersyn af MED-systemet, som Ledelseskommissionen foreslår.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet:
− Det vil være en god idé med et serviceeftersyn. Det siger jeg, fordi jeg er overbevist om, at vi mennesker træffer bedre beslutninger ved at drøfte udfordringer, problemer og muligheder med hinanden − medarbejdere og ledere sammen. Hvis vi kun taler med os selv og kollegaerne på vores egen side af bordet, går vi glip af vigtig viden og muligheden for at afprøve gode ideer, før beslutningerne tages. Vi bliver klogere af at lytte til hinanden.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

− Jeg hører f.eks., at vores tillidsrepræsentanter på daginstitutionsområdet savner at blive inddraget i MED-systemet i stedet for at stå uden for døren og lytte til pædagogernes samarbejdsdialog. Så hvis MED-systemets aktører ikke i tilstrækkelig grad inddrager hinandens viden, kompetencer og holdninger, må aktørerne og systemet igennem et serviceeftersyn for at få gang i den konstruktive dialog. For dybest set vil vi alle gerne arbejde på den gode arbejdsplads.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF: 
− Alle vores undersøgelser viser, at der er plads til en forbedring af MED-samarbejdet − og at der er potentiale i at få det til at virke bedre. Vi kan også se, at samarbejdet fungerer langt bedre i nogle kommuner end andre. Derfor er det en god idé, at de lokale parter laver et serviceeftersyn af deres samarbejde og dermed en plan for, hvor og hvordan de kan eller vil ændre samarbejdet til det bedre, foreslår Bente Sorgenfrey.

− Et serviceeftersyn kan jo blandt andet handle om at kigge indad og drøfte, hvordan man oplever samarbejdet, og hvordan man evt. kan forbedre det, som ikke fungerer tilfredsstillende. Og man kan kigge andre kommuner og institutioner over skulderen for at se, hvordan de går til opgaven. Der er flere gode eksempler som Sværmene i Silkeborg, de tidseffektive møder i Gentofte eller måden, man har organiseret MED-samarbejdet på i Odder Kommune.

Birgitte Frank, med i lokal-MED, sektor-MED og hoved-MED:
Birgitte Frank er fællestillidsrepræsentant for 170 kostfaglige medarbejdere i Randers Kommune. Hun er medlem af lokal-MED i Madservice Kronjylland, sektor-MED på kommunens omsorgsområde og suppleant i hoved-MED.

- Hvis alle ville bruge MED-systemet, som det er tænkt – til dialog, medindflydelse og samarbejde, ville der ikke være brug for et serviceeftersyn, mener jeg. Men desværre sker det ikke altid. Derfor er det svært at skabe det bedste serviceniveau for borgerne, som jo er vores udgangspunkt i en politisk styret organisation.

- Vi oplever i hoved-MED, at tingene ofte er besluttet på forhånd, eller at tiden er så knap, at vi ikke kan nå tilbage og spørge vores bagland: ”Hvad mener I om det her?” Især budgetforhandlingerne er meget lukkede. Det gør processerne knudrede og betyder, at der nogle gange bliver truffet ikke-kvalificerede beslutninger. Det er min oplevelse, at lederne synes, det er besværligt, at medarbejderne skal høres, siger Birgitte Frank.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

- Jo længere ned i MED-niveauerne, man kommer, desto bedre fungerer det. Det er min erfaring. Arbejdet i lokal-MED er mere konkret, og der er hurtigere input og respons til og fra medarbejderne.

Cæcilia Juel Jensen, arbejdsmiljørepræsentant i lokal-MED 

Cæcilia Juel Jensen repræsenterer fem kostfaglige, to administrative og seks servicemedarbejdere på Ørestad Plejecenter i Københavns Kommune.

- Hos os fungerer samarbejdet i vores arbejdsplads-MED rigtig godt. Jeg oplever ikke, at vi har en A- og B-side, men en fælles holdning til tingene. Vi har gode ledere og en centerchef, som kan finde ud af at træde tilbage og vurdere, om det er et leder- eller medarbejdersyn, der er behov for i en given sag. Og jeg oplever heller ikke, at nogen går bag om ryggen på andre eller holder nogen uden for indflydelse, siger hun.

- Så nej, jeg mener ikke, at der er behov for et serviceeftersyn af MED-systemet. Hos os er der ikke noget at sætte fingeren på. Vi har haft nogle fælles temadage om blandt andet demens, som dels har gjort os fagligt klogere, dels har gjort noget for MED-gruppen som et team – at vi mødes for at få inspiration og ikke altid kun for at drøfte ting i organisationen. Det er super fedt.

Ulla Abildgaard, med i lokal-MED og hoved-MED
Ulla Abildgaard er tillidsrepræsentant for 55 kostfaglige kolleger på Aalborg Universitetshospital.

- Hos os fungerer samarbejdet i lokal-MED godt. Både ledere og medarbejdere øver sig hele tiden i at inddrage og informere hinanden bedst muligt om beslutninger i organisationen, siger hun. Vi har altid borgerens bedste for øje i de beslutninger, vi tager. For mig er det vigtigt, at personalet er med til at kvalificere dem, så de er til at arbejde med i praksis for dem, som er tættest på patienterne.

- Nogle gange får vi politiske meldinger, der skal handles på meget hurtigt, og det kan være svært, for ikke at sige umuligt at få det sendt til behandling i alle kroge og hjørner. Det er ikke rart at skulle forklare sine kolleger, at nu er der besluttet sådan og sådan, uden at de har været inddraget eller hørt. Så hvis der er behov for et serviceeftersyn, er det nok mest af politikerne, som jeg mener skal have en større forståelse for, at medlemmerne af MED-systemet skal have tid nok til at agere og kvalificere deres beslutninger.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 9/2018

Emneord: Kost og ernæring, Kost & Ernæringsforbundet, Kurt Klaudi Klausen, MED-udvalg, Samarbejdsudvalg, Tillidsrepræsentanter, 021118
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 98 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også