Et eksempel på samarbejde og samspil og udnyttelse af synergieffekt af ambulant behandlingsforløb på Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital og forløb med afklaring af arbejdsevne i kommunalt jobcenter for en sygemeldt ung sygedagpengemodtager. I
samarbejdet mellem patient/borger, jobcenter og smertecenter udarbejdes en plan for rehabilitering og som en del af denne en afklaring af arbejdsevnen med det primære mål at opnå etablering på arbejdsmarkedet i en stabil forsørgelsessituation. Forløbet er et samarbejde mellem to sektorer, hvori indgår et helhedsorienteret mål for Smertecentrets behandling med udgangspunkt i patientens samlede livssituation, et mål som består i at opnå bedst mulig livskvalitet og et mål i jobcentret om at opnå en stabil etablering på arbejdsmarkledet med hel eller delvis selvforsørgelse. To mål, som begge er forenelige og i overensstemmelse med patientens/brugerens eget mål.
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Organisatoriske rammer:
Der er ikke forud for behandlingsforløbet i Smertecentret etableret formelle samarbejdsaftaler mellem sektorerne (Smertecentret og det konkrete jobcenter). Samarbejdet etableres omkring den konkrete patient/borger i forbindelse med at denne påbegynder behandlingsforløb i Smertecentret.
Som led i at opnå bedst mulig livskvalitet for patienten/borgeren etableres samarbejdet med det kommunale jobcenter, da et led i at opnå dette mål er at opnå en afklaring af fremtidigt arbejdsliv og stabilitet om forsørgelsessituationen. Patienten har tidligere søgt hjælp til en sådan afklaring i Jobcentret, men opnåede det ikke på daværende tidspunkt.
Helbredsmæssigt:
Ung kvinde på 21 år, henvises til Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital via egen læge på grund af kroniske smerter i lænderyggen samt pga. kronisk hovedpine med migræneanfald.
Ved undersøgelse af patienten i Smertecentret konstateres en kompleks kronisk smertetilstand, og det viser sig, at hun desuden lider af en søvnforstyrrelse (narkolepsi), som hun er udredt for på specialafdeling på hospital ca. 1 år forinden. Er i medicinsk behandling for lidelsen,
som dog ikke kan fjerne alle gener.
Funktionsniveauet er påvirket/reduceret i betydelig grad af smerter i ryggen og især hovedpine og migræneanfald samt kognitive følgevirkninger til smertetilstanden i form af koncentrations-
og hukommelsesbesvær, vanskelighed ved at håndtere meget stressede situationer. Søvnforstyrrelsen forværrer hendes gener. Der er betydelige skånebehov, herunder behov for regelmæssighed i livsførelsen pga. migrænen samt behov for at undgå fysisk belastende arbejde og
bestemte arbejdsstillinger samt behov for reduceret arbejdstid.
Socialt:
Den unge kvinde bor alene i en lejebolig i en mindre provinsby. Forældrene bor ca. 10 km derfra.
Der er gode relationer til forældre og en ældre broder.
Har enkelte veninder, som hun ser, men overskuddet til at se og lave aktiviteter med andre unge er begrænset pga. smerter og følgevirkninger. Har haft et kæresteforhold, men dette er
gået i stykker og hun er aktuelt alene.
Arbejde:
Patienten har pga. søvnforstyrrelsen haft mange problemer med at fungere i skolen, hvor hun havde meget svært ved at koncentrere sig, da hun konstant måtte holde sig motorisk i gang for ikke at falde i søvn. Har af disse årsager aldrig gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9.
klasse. Søgte senere at klare et handelsskoleforløb, hvilket heller ikke lykkedes.
Har prøvet arbejde på tankstation, og hos en bager. Har dog aldrig kunnet klare fuld tid, og har tidligere i forbindelse med en sygemelding søgt at få hjælp til placering på arbejdsmarkedet på vilkår hun var i stand til at klare. Patienten blev dog raskmeldt med henvisning til at stå
til rådighed på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
Patienten søgte selv at finde beskæftigelsemulighed og fik via sin mor arbejde på den fabrik, hvor moderen arbejdede. Kunne dog ikke klare arbejdet, som var et fuldtidsarbejde med mange gensidigt gentagne arbejdsbevægelser, som øgede rygsmerterne. Der var desuden støj og
tempo, som øgede hovedpinen.
Patienten er sygemeldt, da hun begynder behandlingsforløb i Smertecentret. Har endnu ikke haft første opfølgningssamtale i jobcentrets sygedagpengeafdeling. Kan ikke se, hvilke muligheder
hun har på arbejdsmarkedet, da alt hidtil er gået galt, og hun har aldrig haft et arbejde, hvor hun oplevede at slå til og fungere.
Rehabiliteringsplan:
I samarbejde med patient, kommune og hospital lægges en plan af 9 måneders varighed, hvori patienten gennemgår et individuelt forløb indeholdende arbejde med at opnå øget oplevelse af selvværd og opnåelse af fremtidsperspektiv med særligt fokus på fremtidig arbejdssituation.
Dernæst deltagelse på smertetacklingshold én gang ugentligt i 14 uger. I sidste del af holdforløbet forberedes en plan for arbejdspraktik. Der udfærdiges en udvidet statusbeskrivelse fra Smertecentret til brug for planlægning af arbejdsafklarende forløb i jobcentret og der arrangeres
fællesmøde mellem patient, sagsbehandler og jobkonsulent fra jobcentret samt socialrådgiver fra Smertecentret med henblik på afklaring af plan.
Under arbejdspraktik følges patienten fortsat i Smertecentret med henblik på implementering af smertetacklingsredskaber fra smertetacklingsforløbet i hendes hverdagsliv.
Egen læge holdes orienteret via kopi af skrivelser til jobcentret.
Forløb:
Behandlingsforløbet i Smertecenter Syd, OUH indledes med visitationssamtaler med læge/sygeplejerske, socialrådgiver og psykolog, hvor der lægges følgende individuelle plan for behandlingsforløbet:
Hjælp til optimering af medicinsk behandling.
Reducere stress og psykologisk lidelse som følge af at befinde sig i en uafklaret social situation arbejdsmæssigt og forsørgelsesmæssigt ved at søge samarbejde med jobcentret via Smertecentrets socialrådgiver.
Arbejde med patientens eget selvbillede, styrkelse af selvværd samt arbejde med fremtidsperspektiv både på det personlige og arbejdsmæssige plan gennem individuelle samtaler med socialrådgiver
ud fra kognitiv metodisk tilgang.
Senere i forløbet deltagelse på smertetacklingshold én gang ugentligt i 14 uger under ledelse af psykolog. Der arbejdes med at styrke det psykologiske beredskab til at leve livet med de begrænsninger og udfordringer, den kroniske smertetilstand medfører. Indholdet består i arbejde med: accept, øge viden om smerter og smertemekanismer, kommunikation, aktivitetsregulering, metoder til at håndtere livet med smerter både med det ”normale” daglige smerteniveau, og når smerterne er værst ved smertegennembrud. Der arbejdes ud fra kognitiv metode og instrueres i mindfulness meditationsteknikker.
Behandlingsforløbet indledes med medicinjustering, og der tages sideløbende kontakt til jobcentret med henblik på at reducere patientens stress ved at opnå en plan for det samlede forløb både for behandling og afklaring.
Rehabiliteringsplanen lægges telefonisk med sagsbehandler. Således at forløbet i Smertecentret indgår som et integreret led i patientens samlede afklaringsforløb.
4 måneder henne i behandlingsforløbet afholdes et fællesmøde mellem patient, sagsbehandler, jobkonsulent og socialrådgiver fra Smertecentret, hvor der gøres status på behandlingsforløbet,
herunder status på ressourcer, skånebehov og tanker om fremtid og afprøvning i arbejdspraktik.
Ved mødet lægges plan for, at patienten kan kontakte en arbejdsgiver, hun selv har set som en mulighed ved etablering af arbejdspraktik.
Patienten er nervøs for samtale hos arbejdsgiver og forbereder samtalen i Smertecentret.
Samtalen går godt, og jobkonsulenten følger op og etablerer praktikken.
Under arbejdspraktikken identificeres problemområder bl.a. i forhold til at patientens migræneanfald tager til og forbrug af migrænemedicin øges. Behandlingsforløbet i Smertecentret går ind med rådgivning om, hvordan patienten kan "fange" anfald i opstarten og på den måde nøjes
med mindre medicin. Desuden identificeres hvilke arbejdsmæssige belastninger, der udløser anfald (bl.a. længden af arbejdsdage, travlhed/stress, træthed). Problemområderne søges håndteret ved at patienten støttes i at bruge de redskaber hun har lært i Smertecentret til bl.a. at respektere egne grænser og til kommunikation. Hertil kommer at jobcentret medvirker til at få tilpasset kravene i arbejdssituationen.
Der udfærdiges opfølgende statusskrivelse fra Smertecentret efter aftale med jobkonsulent og sagsbehandler. I Jobcentret opdateres ressourceprofil og patienten visiteres til fleksjob på trods af den unge alder, da der er foretaget grundig beskrivelse og afprøvning af arbejdsevnen.
Hun ansættes i fleksjob på praktikstedet.
Patientens evaluering:
Patienten giver efter afsluttet behandlingsforløb udtryk for, at hun oplever, at der er taget hensyn til hendes personlige forudsætninger i det samlede forløb, og at hun nu oplever bedre at kunne håndtere hverdags- og arbejdssituationer med de udfordringer smertetilstanden giver.
Giver desuden udtryk for at hun er glad for den ro, hun har fået omkring den erhvervsmæssige situation, hvor hun nu kan få mulighed for at fungere med de nødvendige skånebehov, hvilket reducerer hendes følelse af utilstrækkelighed.
Vil måske på et senere tidspunkt søge videre samtaler hos psykolog for at arbejde med de tidlige oplevelser med mange nederlag i skoletiden. Ved afslutning har hun dog ønske om at bruge kræfterne på at få sin nye hverdag til at fungere.
Betydning
Indsatsen tager højde for de to sektorers forskellige tilgange og krav i behandlingen og skaber, når det lykkes som hér, sammenhæng, så patienten/borgeren kan udnytte synergieffekten i at kombinere en bio-psyko-social behandling med samtidig at opnå en afprøvning og afklaring af arbejdsevnen. Konkret kan patienten/borgeren opnå en selvudvikling og arbejde med at opnå fremtidsperspektiv ud fra de kognitivt terapeutiske behandlingsmæssige tilgange der gives i
Smertecenter Syd, OUH, hvor der arbejdes med alle aspekter af hendes livssituation, og ud fra dette skabe udgangspunktet for at håndtere også det arbejdsmæssige perspektiv. Jobcentret følger ud fra et helhedsperspektiv op på den proces patienten er i, og understøtter, at hun får mulighed for at afprøve sin arbejdsevne ud fra de specifikke forudsætninger, der er hendes.
Tidsmæssigt forløber processen over 9 måneder, hvilket blev aftalt med jobcentret, idet det var målet at afklaringsprocessen skulle være foretaget inden udløb af sygedagpengeperioden.
Inden for tidsrammen nås målet både hvad angår den personlige udviklingsproces og med hensyn til den arbejdsmæssige afklaring. Patienten visiteres til fleksjob og er i ansættelse ved afslutning af forløb i Smertecentret.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer:
Der etableres tidligt i forløbet en god kontakt med patienten/borgeren i Smertecentret med fokus på hendes samlede livssituation.
Der etableres tidligt i forløbet en god kontakt mellem Smertecentret (ved socialrådgiver) og det kommunale jobcenter (ved socialrådgiver og senere jobkonsulent), som udmønter sig i en samlet plan med patienten i centrum. Den gode kontakt er karakteriseret ved at der er gensidig respekt og tillid til hinandens roller og faglighed og en tillid til, at hver enkelt yder sit bedste for at nå frem mod det fælles mål.
At planen både i smertecenter og jobcenter fokuserer på en helhedsorienteret tilgang til at arbejde med patientens/borgerens problemstillinger og tager udgangspunkt i hendes samlede
livssituation, men hvor beslutningsprocessen i sidste ende i relation til jobcentret rettes mod arbejdsevnen.
At der var samme sagsbehandler og jobkonsulent gennem hele forløbet i jobcentret og tilsvarende fast kontaktperson/behandler i Smertecentret.
Temaer
Samarbejde mellem fagpersoner på tværs af sektorer med patient/borger i centrum og med aktiv inddragelse af denne kan bidrage på en positiv måde til at opnå fælles mål på trods af, at fokus på baggrund af lovgrundlag grundlæggende er forskelligt i jobcentre og
behandlingssektor (hospitalsvæsen).
Synergieffekten af det de to sektorer kan bidrage med til patienten/borgeren gennem et godt samarbejde kan give et forløb som opleves positivt af såvel af patient, jobcenter og smertecenter og som resulterer i at målet nås.
Litteratur:
Gullacksen, A.C.: När Smärtan bliver en del av livet. Livsomställning vid kronisk sjukdom och funktionshinder. Helsingborg: Gyllene Snittet AB, 1999.
Mørch, Merete og Rosenberg, Nicole: Kognitiv terapi. Modeller og metoder. Gyldendal, 2005.
Segal, Zindel; Williams, Mark og Teasdale, John: Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression. New York, The Guilford Press, 2002.
Artikelserie i Månedsskrift for praktisk lægegerning:
Oktober 2008: Rammer for behandling af kronisk komplekse smerter. Specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg, Smertecenter Syd, OUH.
November 2008: Medicinsk behandling af kroniske smerter. Overlæge Anette Bendiksen, Smertecenter Syd, OUH.
December 2008: Psykosociale problemstillinger hos patienter med kronisk kompleks smertetilstand. Socialrådgiver Jytte Andersen, Smertecenter Syd, OUH.
Januar 2009: Kognitiv teori som grundlag for behandling af kroniske, komplekse smerter.
Psykolog Anne Dorthe Hasholt, Smertecenter Syd, OUH.
Praksishistorie nr. 39
Institution / Organisation: Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital
Kontaktperson: Socialrådgiver Jytte Andersen
Kilde: Praksishistorie 39 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
