Foto: Shutterstock

Danmarks fremtidige vejr: Stormfloder og hedebølger

Det bliver varmt om sommeren med varme- og hedebølger som ’hverdagsdagskost’ og en i gennemsnit højeste temperatur på svedende 33 grader. Og når de mest ekstreme stormfloder rammer, bliver det med en hidtil uset voldsomhed.

Nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden. Når den udbredte hårde frost gradvist udebliver, forlænges vækstsæsonen med hele tre måneder. Vi kan hermed dyrke vores landbrugsjord i op til 11 af årets måneder, hvis sommerens tørke vel at mærke tillader det. 

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt i takt med, at vores klima bliver stadigt varmere. Hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle.

’Klimaforandringerne er ikke noget, der sker ude i fremtiden. De sker allerede nu.  Derfor er det ikke tilstrækkeligt at reducere udledningerne for at begrænse klimaforandringerne. Vi står også over for en stor opgave, med at tilpasse samfundet til fremtidens klima. Det kræver et godt, troværdigt og solidt grundlag af viden at skabe de bedste og mest effektive klimaløsninger. Det leverer DMI’s klimaatlas,’ siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. 

DMI’s Klimaatlas er netop opdateret med detaljeret viden om, hvordan fremtidens klima kan blive i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede.

Der er tilføjet viden om fremtidens sjældne og ekstreme stormfloder, flere detaljer om temperatur, samt mere specialiseret viden om vindforhold, solindstråling og fordampning.

Stormfloderne når ekstreme højder

Som noget nyt kommer Klimaatlas med viden om, hvor højt vandet kan stige, når de ekstreme stormfloder rammer os i fremtiden, altså det vi kalder 100-årshændelser og 10.000-årshændelser. Vandet vil stige til forskellige højder afhængigt af, hvor man befinder sig i landet. Som et eksempel kan vi tage udgangspunkt i Esbjerg Havn.

’Hvis den voldsomme 100-årsstormflod rammer Esbjerg Havn, kan det betyde, at vandstanden stiger til 460 cm. Og den virkelig voldsomme hændelse, som kun rammer hvert 10.000 år, kan betyde en vandstand på ekstreme 530 cm. Begge dele gældende i slutningen af dette århundrede, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil på globalt plan,’ forklarer Rasmus Anker Pedersen, som er konstitueret daglig leder af klimaforskningen på DMI, og fortsætter:

’I takt med det stigende havniveau står det klart, at de voldsomme vandstandsstigninger, der i dag er sjældne, bliver mere almindelige i fremtiden. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med vandstanden. Især i forbindelse med de meget ekstreme stormflodshændelser, hvor datagrundlaget er begrænset.’

De nye tal beskriver størrelsen på fremtidens ekstreme stormfloder, som aktører inden for klimatilpasning kan bruge til at dimensionere fx diger efter de nye forhold, så Danmark bedre kan imødekomme konsekvenserne af fremtidens stormfloder.

’Klimatilpasning er afgørende for, at vi er sikret mod ødelæggelser, når vejret raser. Med Klimaatlasset kan vi styrke samarbejdet med borgerne mod stormfloder og bedre målrette vores planlægning. Det har stor betydning i kampen mod klimaforandringerne både for kommunernes planlægning og for borgernes vurdering af behov for beskyttelse,’ siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Ny viden om temperatur, vækstsæson og vind

Det opdaterede Klimaatlas kommer ligeledes med mere detaljeret viden om temperaturekstremer i fremtidens klima. Og som noget helt nyt inkluderer Klimaatlas også viden om fremtidens vindforhold og vækstsæson.

’Samlet set indikerer de nye tal, at den hvide jul hænger i en tynd tråd, og lange perioder med hård frost og et snedækket Danmark bliver en sjældenhed i fremtiden. I sommerhalvåret kan vi til gengæld forvente langt flere dage med varme- og hedebølge i Danmark. Årets varmeste dag bliver i gennemsnit ca. 33 grader i slutningen af århundredet, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil.,’ forklarer Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:

’Generelt vil det varmere klima betyde, at sandsynligheden for, at vi slår nye varmerekorder stiger. Den tendens ser vi allerede i dag, hvor de sidste 30 år har budt på mange varmerekorder. Samtidig har vi stort set ikke oplevet nye kulderekorder.’

Klimaatlas kommer også med data for fremtidens vækstsæson. Vækstsæsonen er perioden, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed fx kan dyrke landbrug. Og her byder fremtiden på nye muligheder.

’Fremtidens vækstsæson kan blive næsten 3 måneder længere end den er i nutidens klima og dermed i gennemsnit vare ca. 11 af årets 12 måneder - der bliver altså tale om en markant forøgelse i længden af den periode, hvor jorden fx kan dyrkes i Danmark. Til gengæld kan landbruget og haveejerne om sommeren blive udfordret af flere tørre perioder og regn, der i højere grad falder som kraftige byger,’ afslutter Rasmus Anker Pedersen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer