Foto: Shutterstock

Danmarks Naturfredningsforening præsenterer klimaplan for landbruget

Danmarks Naturfredningsforening kommer nu med et udspil til, hvordan landbruget kan bidrage til klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det kræver andre afgrøder, flere arealer udlagt til natur med naturlig vandstand, og mad til mennesker frem for dyr, hvis Danmark og dansk landbrug skal nå klimalovens mål om 70 procent reduktion i 2030. Det er hovedlinjerne i et nyt klimaudspil fra Danmarks Naturfredningsforening.

Her kommer foreningen med otte anbefalinger og konkrete løsningsforslag, som kan sikre, at Danmark både kan nå klimamålene, men også i fremtiden have en stor eksportorienteret landbrugsproduktion, der producerer mad til mange millioner mennesker.

"Det er helt afgørende, at der nu bliver sat gang i en klimaindsats for landbruget, hvis vi skal nå målet i klimaloven. Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af CO2, og er samtidigt afgørende for tilstanden af vores vandmiljø og natur. Den gode nyhed, som vi også fortæller med dette udspil, er, at de samme greb kan være med til både at reducere CO2-udledningerne, men også være med til at sikre et bedre vandmiljø, klimasikring imod oversvømmelser og ikke mindst bedre natur og biodiversitet," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Markant omstilling af produktionen

Hun understreger, at det kræver en markant omstilling af produktion og afgrødevalg, hvis der skal være en realistisk chance for at nå i mål med klimaudfordringen.

"I dag bruges 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til en meget stor husdyrproduktion i stedet for mad direkte til mennesker. Det er udsigtsløst i forhold til at nå målet i klimaloven, og derfor skal den udvikling vendes. Det er helt afgørende for klimaet, at vi både spiser og producerer langt mindre kød. Vi kommer derfor nu med et bud på, hvordan vi kan omstille mange af fodermarkerne til nye typer innovative landbrug, der producerer mad til mennesker, og som samtidig binder kulstof fra atmosfæren i stedet for at udlede det," siger Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår med udspillet en fordobling af landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, og samtidig bør klimabelastningen fra husdyrproduktion i Danmark være halveret i 2030. Derudover bør der sættes mere gang i omlægning af landbrugsjord til natur, der bør indføres en CO2-afgift i landbruget på baggrund af individuelle klimaregnskaber, og landbrugsstøtten fra EU skal gøres betinget af klima-, natur- og miljøtiltag.

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere sammen med Landbrug og Fødevarer anbefalet at udtage 100.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde. For at nå klimamålene anbefaler Danmarks Naturfredningsforening at der udtages yderligere 500.000 hektar landbrugsjord for at skabe plads til mere skov og arealer, der skal understøtte klima, miljø og biodiversitet, blandt andet ved at lade kvæg, vildheste og grise leve vildt hele året på arealerne.

Selvforsynende med foder

Danmarks Naturfredningsforening foreslår samtidig, at danske landmænd bliver selvforsynede, når det gælder husdyrfoder. Danmark importerer i dag soja til foder svarende til et område på mindst 600.000 hektar i udlandet, blandt andet fra sydamerikanske lande, hvor der ryddes regnskov.

Derfor bør der på kort sigt stilles krav om, at soja, og andre importerede foderstoffer, som minimum er afskovningsfri. På længere sigt bør der satses på en omstilling fra dyrkning af korn til græs, så græsprotein kan erstatte den klimabelastende soja. Flere arealer med græs vil samtidig hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof, da græs binder kvælstof bedre end korn.

"Det vil være en stærk hjælp til vores fjorde og havområder, der stadigt oftere gisper efter ilt, fordi der udledes enorme mængder kvælstof fra de dyrkede marker. Den øgede græsproduktion vil med et slag bringe Danmark tættere på at nå EU's mål om et rent vandmiljø i 2027. Og som endnu en kæmpestor gevinst, vil pesticidhandlingsplanens mål nås, fordi, der bruges forsvindende lidt sprøjtegift i græs - økologisk dyrket eller ej," siger Maria Reumert Gjerding.

Mere natur i landbruget

Hun understreger samtidig, at naturen bør ses som en aktiv medspiller i forhold til at nå klimamålene. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at der med hjælp fra EU's landbrugsstøtte iværksættes et udviklingsprogram for skovlandbrug, så husdyr i højere grad integreres i afgrødeproduktionen og dyrene fungerer som nyttedyr med en reel funktion. Eksempelvis spiser høns nedfaldsfrugt i frugtplantager og grise vender jorden og sørger for, at intet går til spilde.

"Skovlandbrug arbejder sammen med naturen, og det er en af de bæredygtige produktionsformer, der også er fokus på fra EU Kommissionens side, fordi der både er brug for landbrug der kan være med til at løse klimakrisen, men også landbrug der kan stoppe den mindst lige så alvorlige biodiversitetskrise," siger Maria Reumert Gjerding.

Hun understreger, at der ved at gennemføre anbefalingerne fra Danmarks Naturfredningsforening vil opnås en reduktion af landbrugets udledninger med tæt på 60 procent i 2030.

"Det vil give et fremtidssikret bæredygtigt dansk landbrug med flere mad til mennesker og animalske produkter med en markant bedre klimaprofil," siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter

"Det kræver, at politikerne har modet og viljen til at prioritere anderledes økonomisk end i dag. De milliarder af skattekroner, der i dag bruges på fx at støtte nye store staldanlæg for at fastholde en ørkesløs masseproduktion af husdyr, skal i stedet bruges til at forme et fremtidssikret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der aktivt bidrager til klima, natur og miljø. Et landbrug, der fylder mindre, men yder mere til samfundet."

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også