Danskere får tysk børnecheck for 50 millioner

Tyskland betaler knap 50 millioner kroner i børnecheck til danske forældre, oplyser DR Nyheder.

Tyskland giver børnecheck til danske forældre med i alt 2850 børn for knap 50 millioner kroner om året. Det oplyser DR Nyheder med tal fra den tyske Familienkasse, som svarer til Udbetaling Danmark.

I Danmark får godt 9000 udenlandske forældre fra EU-lande årligt udbetalt i alt 165 millioner kroner i børnecheck. Pengene går til 4500 svenskere, 3000 polakker, 500 tyskere og 1000 fra andre EU-lande.


Torsdag kom regeringen i mindretal i Folketinget ved De Konservatives beslutningsforslag. Flertallet af de borgerlige partier og Enhedslisten pålagde SR-regeringen at følge et optjeningsprincip, før udlændinge får udbetalt børnechecken, selv om det måtte være i strid med EU-retten.

Trods flertallet afviste såvel statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som skatteminister Morten Østergaard (R) at føje flertallet. Det er ifølge statsministeren ulovligt efter EU-retten.

Efter optjeningsprincippet skal EU-borgere arbejde i Danmark i to år, før de får ret til dansk børnecheck. Det indførte VK-regeringen i 2012 med støtte fra Dansk Folkeparti. I sommeren 2013 droppede S-R-SF-regeringen princippet efter en henvendelse fra EU-Kommissionen.

For Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Morten Messerschmidt, gør 50 millioner kroner i tyske børnecheck til danske forældre bosat i Tyskland hverken fra eller til.

- Jeg er fuldstændigt ligeglad med tal. For mig handler det om suverænitet og ikke, om vi i sidste ende tjener eller mister en million. Danskerne har aldrig tilkendegivet, at de ønsker, at EU skal bestemme, hvem der skal have børnecheck her i landet, siger Morten Messerschmidt.

/ritzau/

Emneord: Børnecheck, Tyskland, Mindretal, Morten Messerschmidt
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også