De svage har brug for hjælp, ikke flere pisk

Politik

02/10/2015 14:23

Suleman Haider

Regerings ”moderne” kontanthjælpsloft rammer de mest sårbare borgere, der har mange andre problemer end ledighed. Det er modbydelig symbolpolitik, der slet ikke prøver reelt at hjælpe de svage borgere i arbejde, mener formanden for FTF.

Regeringen har i dag fremlagt dens udspil til en ny nedsættelse af de samlede ydelser, som par og enlige kan få til forsørgelse, når de modtager kontanthjælp. Regeringens erklærede mening med udspillet er, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Der er ca. 7.000 ægtepar på kontanthjælp i målgruppen for regeringens besparelser. Undersøgelserne af det gamle kontanthjælpsloft viste, at det kun er et meget lille antal, der kommer i arbejde som følge af loftet, og ifølge beskæftigelsesministeren vil det nye loft også kun få nogle få hundrede i arbejde. Dermed står det klart, at man straffer de mange, uden at det har ret meget andet end en symbolsk effekt, mener FTF.

”Jeg synes, at det er en modbydelig symbolpolitik, der slet ikke prøver reelt at hjælpe de svage på kontanthjælp i beskæftigelse. Det er ikke økonomiske incitamenter, som målgruppen mangler. De mangler sundhedsfremme, uddannelse og faglige kvalifikationer".

Besparelserne vi li overvejende grad ramme ægtepar fra flygtninge- og indvandrergrupper, der ikke har været i stand til at finde et job, bl.a. fordi de har en række andre problemer end ledighed. Regeringen beskærer boligstøtte og særlig støtte, afhængig af familietype. Den samlede overførselsindkomst til et kontanthjælps-ægtepar med børn er sat til 14.416 kr. De mister boligstøtten og evt. særlig støtte. 

 

Mest Læste

Annonce