Del af terrorplan på plads: FE får flere penge

Partier afsætter 415 millioner kroner til Forsvarets Efterretningstjenestes terrorbekæmpelse.

Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om den del af regeringens terrorpakke, der omfatter Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). 

Dermed er der afsat 415 millioner kroner til FE's terrorbekæmpelse over fire år. Pengene kommer fra forsvarets eget budget.

- Jeg er glad for at kunne sige, at en enig forsvarsforligskreds bakker op om de initiativer, der skal styrke Forsvarets Efterretningstjeneste i at bekæmpe terror, lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

- Forsvarsforligskredsen sætter økonomi bag. Forsvarets Efterretningstjeneste får langt bedre mulighed for at bekæmpe terrorister.

Ud over de ekstra penge ønsker regeringen også at give FE mulighed for at overvåge danske "foreign fighters" i udlandet. Det er typisk de danskere, som vælger at tage til Syrien for at deltage i borgerkrigen.

Ifølge regeringens terrorpakke "Et stærkt værn mod terror" har FE ikke den mulighed i dag.

Først var det meningen, at dette ikke skulle kræve en dommerkendelse, men aftalen er endt med, at der kommer en dommer ind over.

Det lovforslag kommer nu i høring, og ministeren regner med bred politisk opbakning hertil.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, kalder aftalen for "meget, meget god".

- Det var afgørende, at vi blev klar over, hvad regeringen ville gøre for at overvåge "foreign fighters". 

- Regeringen har lyttet til de forslag, vi har haft, og det er endt på fornuftig måde, så vi har retssikkerhed, og så man kan følge med uden i verden, siger Troels Lund Poulsen.

Ligesom forsvarsministeren pointerer han, at de 415 millioner kroner kommer fra ubrugte midler i forsvaret.

Regeringens samlede terrorpakke omfatter 12 områder. Ud over FE skal Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiets døgnberedskab også styrkes, ligesom der skal sættes ind mod radikalisering i fængslerne.

/ritzau/

Emneord: Radikalisering, Antiradikalisering, Forsvarets Efterretningstjeneste, Terrorpakke, Terrorbekæmpelse
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.04.19 Politik
    Nu er kommunernes regnskaber kommet: Ministre sure over aftalebrud

    Ministre tager hårde ord i brug efter kommunernes regnskaber viser over 10 procent i overforbrug på anlægsinvesteringer. Den ti gange større serviceramme er dog overholdt. KL indkaldes til "alvorlig samtale".

  • 18.11.15 Politik
    Her er den nye politiaftale

    Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i perioden 2016-2019. Aftalen sikrer 1,9 mia. kr. ekstra til at løse de udfordringer, som dansk politi står over for i fremtiden.

  • 10.03.15 Velfærd
    Forebyggelse af ensomhed, angst, depression og radikalisering: Der skal være en psykoterapeut på hver en skole

    Der er et stigende pres i uddannelsessystemet. Danske børn og unge har det psykisk dårligt. Skole- og ungdomsvejlederne melder om flere og flere elever, der er ramt af stress, ensomhed, angst og mobning. Der er ofte en ringe kontakt mellem forældre og børn i vores travle og opsplittede liv. Børn og unge savner stabilitet. De savner simpelthen nogen, der vi lytte til dem, så de ikke føler skam over at opleve problemer i deres liv.

  • 23.09.14 Velfærd
    Kan skolen forebygge radikalisering?

    Et nyt forskningsprojekt om demokrati, køn og udkant i Region Sjællands skoler går nu i gang med støtte fra Ligestillingsministeriet.

  • 19.09.14 Politik
    Regeringen skærper indsatsen mod radikalisering og ekstremisme

    Socialminister Manu Sareen og justitsminister Karen Hækkerup præsenterer i dag regeringens nye handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringen styrker forebyggelsesindsatsen på alle fronter og strammer lovgivningen bl.a. for at sætte en stopper for det stigende antal unge, der rejser til Syrien og Irak for at kæmpe.