Derfor drukner det kommunalpolitiske lederskab

Forventningerne til lokalpolitikernes lederskab står i skærende kontrast til politikernes reelle muligheder. Det viser en ny analyse af forholdet mellem forventningerne fra Kommunernes Landsforening og Kommunaldirektørforeningen og lokalpolitikernes egne oplevelser af deres indsats og indflydelse. Hvis lokaldemokratiet skal have bedre vilkår er der således alvorligt brug for, at sætte politikernes lederskab på dagsordenen lokalt, regionalt og nationalt.

Vanskelige arbejdsvilkår, en øget magt hos embedsværket og en stadig større afstand mellem kommunalpolitikere og borgere gør det svært for lokalpolitikerne at bedrive det politiske lederskab, som de er valgt til. Dette imens bl.a. KOMDIR og KL i henholdsvis ’Vejen til en ny forvaltningspolitik’ og debatoplægget om ’Fremtidens kommunestyre’, råber kommunalpolitikerne op for i højere grad at få dem til at påtage sig politisk lederskab.

KL og KOMDIRs oplæg

KOMDIR har udgivet ’Vejen til ny forvaltningspolitik’ som et led i debatten om forvaltningspolitikken i den offentlige sektor. I oplægget peger de på de fire vigtigste forvaltningspolitiske udfordringer.

KL har i forbindelse med det kommunalpolitiske topmøde i 2013 skrevet et debatoplæg om fremtidens kommunestyre, der særligt lægger op til en diskussion af en tydeligere politisk profil.

KOMDIR har udgivet ’Vejen til ny forvaltningspolitik’ som et led i debatten om forvaltningspolitikken i den offentlige sektor. I oplægget peger de på de fire vigtigste forvaltningspolitiske udfordringer.

KL har i forbindelse med det kommunalpolitiske topmøde i 2013 skrevet et debatoplæg om fremtidens kommunestyre, der særligt lægger op til en diskussion af en tydeligere politisk profil.

Ifølge KL og KOMDIR skal kommunalpolitikerne være med til at træffe beslutninger og udpege løsninger, som kan gøre det danske samfund parat til at møde de fundamentale udfordringer, som det står overfor. KOMDIR peger derfor på, at kommunalpolitikere i langt højere grad skal samarbejde med relevante aktører, at de skal være mere innovative, samt at der skal arbejdes med nye arbejdsformer i kommunalbestyrelserne.

I praksis er det dog en anden virkelighed, der viser sig, og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om dette er rimelige forventninger set i forhold til kommunalpolitikernes egen forståelse af deres rolle og råderum.

En række interviews med kommunalpolitikere har vist konsekvensen af de nævnte forhold: Kommunalpolitikerne udøver kun i mindre udstrækning politisk lederskab. Det betyder mere konkret, at de ikke formår at pege på problemstillinger i lokalsamfundet, at anvise retning for hvordan de kan løses og ikke mindst at søge at skaffe politisk opbakning til løsningerne.

Kristina Krüger Hansen er forskningsassistent ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun har skrevet speciale om lokalpolitikerens rolle under pres og dettes konsekvenser for de kommunalpolitiske beslutninger.

Politikernes egne oplevelser

Problematikken omkring det manglende politiske lederskab, er ikke alene noget, der opleves udefra, men altså i særdeleshed også noget kommunalpolitikerne selv oplever i det daglige. Det er i sagens natur problematisk, fordi kommunalpolitikerne ikke med deres nuværende udgangspunkt er i stand til at imødekomme KL og KOMDIRs forestillinger om at påtage sig det politiske lederskab.

En række kommunalpolitikere giver udtryk for, at deres rolle er reduceret til at lave overskriftspolitik. Et konkret eksempel på det er, at en adspurgt kommunalpolitiker udtrykker stor frustration over ofte ikke at kunne komme tæt nok på processen i udviklingen af løsningen på et problem. I den forbindelse forklarer en anden kommunalpolitiker:

Nogle gange kan man få ændret en ordlyd, og andre kan så kan man ikke, og så er det at man får det her indtryk af, at så er der noget der er clearet på forhånd.”, og hun tilføjer: ”Man bliver desillusioneret som kommunalpolitiker, hvis man tror at man får lov til at få indflydelse på løsningerne, så bliver man skuffet.

Kommunalpolitikerne beskriver, at den eneste måde at komme tættere på politikudviklingen, er at være velforberedt og blive ved med at gå embedsværket på klingen med spørgsmål. En af kommunalpolitikerne siger derfor:

Man må jo nok erkende, at hvis du vil opnå nogle politiske resultater eller indflydelse, så skal du bruge meget tid på det. Det kræver at du engagerer dig, at du møder op, at du læser på dine ting, at du bruger al den tid, som du ikke har.

Derfor vil det være en aldeles farlig vej at gå, at forkorte sagsfremstillinger, hvad der har været et forslag i debatten om at forbedre kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Det vil hive gulvtæppet væk under kommunalpolitikerne og helt reducere deres mulighed for at udøve det politiske lederskab, der efterlyses. Derimod vil det give embedsværket endnu større mulighed for at selektere i oplysninger og dermed større indflydelse.

Samarbejdet – det bliver ved snakken

KL og KOMDIR ytrer, at de gerne ser mere samarbejde med relevante aktører, herunder borgerne. I kommunalbestyrelserne er der generelt en god forståelse af, at samarbejde og inddragelse af borgere kan bidrage positivt. Det bliver imidlertid oftest ved snakken.

Kommunalpolitikernes mangel på ambitioner og visioner for deres lokalsamfund udgør en anden problemstilling i denne forbindelse. En kommunalpolitiker forklarer, hvordan nyvalgte i et udvalg var uforberedte på opgaven:

Jeg kan huske, der var en der spurgte, både da vi skulle sætte de her mål og havde sådan en temadag, ’jamen kan vi ikke bare få forvaltningen til at lave nogle mål for os?’

Det er et udtryk for, at ikke alle kommunalpolitikere har gjort sig klart, hvad de vil bruge deres mulighed for indflydelse til, og det gør det svært at se dem i rollen som ansvarlige for en omstilling af den offentlige sektor.

Manglen på ambitioner og visioner resulterer desuden i, at kommunalpolitikerne har svært ved at styre inddragelsesprocessen med borgerne, fordi de ikke formår at sætte borgernes input i forhold til egne mål og visioner, og så ender det med at være borgernes visioner, der implementeres. Det giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvem der reelt styrer hvem?

Der er således behov for i første omgang, at forstå kommunalpolitikernes nuværende udgangspunkt, og hvordan de udøver politisk lederskab, for at have en saglig og seriøs diskussion om, hvad der er rimeligt at forvente, at de skal være i stand til at varetage i fremtiden.

Emneord: Lokalpolitik, Politisk lederskab, Tabt arbejdsfortjeneste, Kristina Krüger Hansen, KOMDIR; KL, Borgerinddragelse
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1360 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 24.03.14 Kristina Krüger Hansen
    Vidensgrundlag

    Kære Poul Carlsbæk

    Tak for din kommentar. Jeg kan godt forstå, at det kan virke modstridende, at kommunalpolitikerne på den ene side fremhæver, at de er pressede på tid, og at jeg på den anden side siger, at det er farligt at reducere i sagsfremstillingerne. Når jeg siger at kortere sagsfremstillinger ikke er løsningen, er det fordi, at kommunalpolitikerne fremhæver viden, som en af de vigtigste ressourcer i forhold til at udøve det politiske lederskab. Viden er en af de ressourcer, som betyder, at de kan pege på problemstillinger, finde løsninger og ikke mindst med vidensgrundlaget overbevise både kollegaer i byrådet, embedsværket og borgere om at støtte deres forslag. Når embedsværket reducerer ydereligere i sagsfremstillingerne betyder det derfor, at de fratager dem muligheden for at påtage sig det politiske lederskab, som de er valgt til, fordi embedsværket langt hen ad vejen bedriver dette for dem.

  • 22.03.14 Poul Carlsbæk
    Politikere drukner i sagsfremstillinger og rapporter

    Tak for en meget interessant artikel.

    Jeg har dog et enkelt spørgsmål:
    Det kommunalpolitiske lederskab drukner, og lokalpolitikeren skal læse en bunke svære sager og bruge al DEN TID, SOM DE IKKE HAR.
    Alligevel skriver du:
    "Derfor vil det være en aldeles farlig vej at gå, at forkorte sagsfremstillinger, hvad der har været et forslag i debatten om at forbedre kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Det vil hive gulvtæppet væk under kommunalpolitikerne og helt reducere deres mulighed for at udøve det politiske lederskab, der efterlyses. Derimod vil det give embedsværket endnu større mulighed for at selektere i oplysninger og dermed større indflydelse."
    Er det netop ikke embedsværkets opgave at selektere de væsentlige oplysninger OG at skrive præcise, forståelige sagsfremstillinger?

    Hvis embedsværket evnede at skrive mere præcist og forståeligt, så ville færre politikere drukne.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 28.08.19 Velfærd
    Lejres borgmester flytter sit kontor ud til borgerne

    Torsdag flytter Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen sit kontor til Englerup for en dag. Det er første stop på en rundtur, der vil bringe borgmesteren til mange flere steder i Lejre Kommune.

  • 11.12.18 Sundhed
    Sundhedspris har fokus på pårørende i 2019

    Danske Regioner har åbnet for indstillinger til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen går i år til et projekt, der har fokus på at inddrage og støtte pårørende.

  • 08.06.18 Velfærd
    Spillet om borgerinddragelse - hvad, hvornår og hvordan?

    Vær med, når COK og fire kommuner diskuterer muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med borgerinddragelse på årets Folkemøde. Det sker med et spil, udviklet af COK, som giver både spillere og publikum bud på nye løsninger.

  • 30.03.16 Velfærd
    Sådan vil Struer videre efter nej til sammenlægning

    Siden borgerne gav klar besked om selvstændighed har Struer forberedt flere strategiske indsatser, som skal bidrage til at sikre og udvikle kommunen i samspillet mellem en stærk organisation, et visionært byråd og de engagerede borgere, virksomheder og institutioner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

  • 18.09.15 Velfærd
    Tre landsbyer udvalgt til at teste ny budgetteringsmodel

    Landsbyrådet har peget på Aidt, Nr. Galten og Borridsø som de tre landsbyer, der får mulighed for at afprøve konceptet ’borgerbudgettering’. En budgetteringsmodel, som betyder, at pengene kommer først - og idéerne bagefter.