Det er uansvarligt ikke at snakke om robusthed

Robusthed er både et buzzword og et fy-ord, men ikke at snakke om det er direkte uansvarligt.

I den offentlige debat er filosoffer, professorer og organisationer i gang med at prædike, at kravet om ”robusthed” og ”robuste” medarbejdere er forfejlet. For dem er fokuseringen på robusthed et tegn på ansvarsforskydning fra politikerne og ledelsen over på individet, samtidig med, at det er en undskyldning for at presse medarbejderne urimeligt meget og så bede dem tage sig sammen. Medarbejderne bør stå fast på at kræve forandringer i systemet og i ledelsen. De skal ikke finde sig i, at der bliver krævet af dem, at de er robuste, de skal kræve god ledelse og gode vilkår i stedet.


Men hvad skal de så gøre, imens den intellektuelle elite diskuterer ideologi og storpolitik? For alt imens debatten kører om, hvorvidt New Public Management er forfærdeligt eller konkurrencestaten er roden til alt ondt, så står de offentligt ansatte midt i en kaotisk og foranderlig virkelighed. Og hvad skal de gøre imens alle mellemledere udskiftes eller udvikles? Skal de bare tage nej-hatten på, melde sig syge eller sige op?

Det gavner da hverken dem eller samfundet.

Robusthed skabes i fællesskab

At klæde medarbejderne på til at rumme den verden de står i, er ikke ensbetydende med, at vi har sagt, at de selv er skyld i de bliver stressede. Det er en måde at hjælpe dem med at overleve i en uperfekt verden, som ikke bliver perfekt over natten, uanset hvor mange debat indlæg og bestsellere, der skrives.

Der hvor vi kan være bedre er, at forstå, at robusthed ikke er noget vi kan rekruttere, fordi robusthed i en vis grad er kontekstafhængigt. Vi skal altså skabe robusthed sammen i det enkelte team og den enkelte afdeling og det er et fælles ansvar, der ligger hos både medarbejderne og ledelsen.

Ledelsen har et ansvar for at skabe og forstærke en kultur, hvor der fokuseres på det, der rent faktisk kan kontrolleres. Medarbejderne har et ansvar for at opretholde og udleve den kultur igennem deres egne reaktionsmønstre og kommunikation med hinanden. Robusthed er noget vi skaber, det er noget vi skaber sammen og for at skabe det, så skal vi turde snakke om det. Ikke at snakke om det er direkte uansvarligt.

 

Emneord: Nicklas Pyrdol, Robusthed, Stress, God ledelse, Personaleledelse, Stresss
NicklasPyrdol på DenOffentlige.dk Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder. Igennem sit arbejde med udvikling af talenter, teams og organisationskultur indenfo...
Aktivitet: Artikler: 4 | Kompetenceområder: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også