- Sagen er meget alvorlig. Det er stærkt problematisk, at en minister handler, som Annette Vilhelmsen har gjort. Vi har brug for en uddybning af, hvordan den ene million kroner på kort tid kunne blive til to, siger Karin Nødgaard.

DF: Sagen om Vilhelmsens millionfejl er ikke slut

Dansk Folkeparti vil have svar på flere spørgsmål i Zornig-sagen. Vilhelmsens skal i nyt samråd.

Selvom et enigt socialudvalg onsdag har afleveret en beretning, som udtrykker skarp kritik af socialminister Annette Vilhelmsen (SF), så er sagen om millionen til projektet Stemmer på kanten langt fra slut.

Det siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard. Dansk Folkeparti mener fortsat, at der er udestående spørgsmål, og derfor har man indkaldt Annette Vilhelmsen til samråd i Folketingets Finansudvalget.

- Sagen er meget alvorlig. Det er stærkt problematisk, at en minister handler, som Annette Vilhelmsen har gjort. Vi har brug for en uddybning af, hvordan den ene million kroner på kort tid kunne blive til to, siger Karin Nødgaard.

Dermed henviser hun til, at Annette Vilhelmsen oprindeligt havde en pulje på én million kroner til socialt udsatte.

Men efter at ministeren på direkte tv opsigtvækkende havde lovet hele puljen væk til Lisbeth Zornig Andersens projekt "Stemmer på kanten", før ansøgningsfristens udløb, blev puljen pludselig hævet til to millioner kroner, så andre ansøgere ikke gik forgæves.

- Det er skatteborgernes penge, vi taler om, så derfor skal vi have helt klare svar på, hvordan det her forløb overhovedet har kunnet lade sig gøre, siger Karin Nødgaard.

I beretningen skriver det samlede socialudvalg blandt andet:

- Udvalget konstaterer, at både forløbet i forbindelse med bevillingen til Stemmer på kanten og ministerens oplysninger om sagen til Folketinget har været stærkt utilfredsstillende og mangelfulde.

- Udvalget konstaterer dog også, at ministeren har erkendt fejlene i forløbet, at hun har taget det politiske ansvar og tager initiativer, der kan sikre, at et tilsvarende forløb ikke gentager sig, skriver udvalget.

Dermed slipper Annette Vilhelmsen med en næse, selvom de borgerlige partier var parate til at vælte ministeren. Enhedslisten sagde dog nej til at tage det skridt, og det er årsagen til, at kritikken ikke er stærkere i beretningen, siger Karin Nødgaard.

- Det er stærkt, at socialudvalget kan gå samlet ud med en beretning, hvor også ministerens eget parti er med. Derfor er beretningen endt, som den er, men sagen er langt fra slut for vores vedkommende, siger hun.

/ritzau/

 

Emneord: Annette Vilhelmsen, Stemmer på Kanten, Folketingets Socialudvalg, Samråd, Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 28.11.17 Politik
    Fængselsbetjente: Godt vi undgik besparelser

    Fængselsforbundet er tilfredse med den politiske aftale om kriminalforsorgen for de kommende år.

  • 28.11.17
    Politisk aftale om kriminalforsorgen indtil 2021

    Ny aftale har fokus en stærkere indsats mod banderne, en målretning af ressourcerne til de indsatte som kan og vil et liv uden kriminalitet samt opførelsen af et nyt stort og moderne arresthus i nærheden af København. Hent aftalen her.

  • 24.11.17 Infrastruktur
    Et enigt Folketing står bag nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

    Med aftalen er der enighed om at gennemføre en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser. Læs hele aftalen her.

  • 03.06.16 Politik
    Bredt forlig om gymnasiereform

    Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte. Hent aftale teksten her.

  • 30.10.14 Politik
    Aftale for satspuljen 2015

    Satspuljepartierne har indgået aftale om fordelingen af satspuljen for 2014 på socialområdet. Aftalen omfatter blandt andet 351,7 mio. kr. til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Derudover har satspuljepartierne afsat 113,2 mio. kr. til svage ældre og demens.