8.500 medarbejdere i 10 kommuner får Danmarks mest bæredygtige arbejdstøj

DFD vinder Fællesudbud Sjællands (FUS) udbud af arbejdstøj. Det er det største kommunale udbud af arbejdstøj nogensinde. Bæredygtighed var bl.a. et af parametrene, og her har DFD budt ind med sin egen bæredygtigt producerede kollektion.

Kontrakten løber fra 1/6-2019 til 31/5-2025. I den periode skal DFD levere arbejdstøj og tøjvask til 8.500 tøjbrugere i 10 kommuner på Sjælland (Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Greve, Ringsted, Sorø, Faxe, Slagelse, Guldborgsund). Det drejer som om tøj til plejepersonale, hjemmeplejen, genoptræningen, køkkenerne og tandplejen. Som det største kommunale udbud af arbejdstøj nogensinde er det en kontrakt, der stiller krav til leverandøren.  
 
DFD løfter samarbejdet med FUS til nye højder
“Vi kommer med den nye kontrakt til at løfte samarbejdet med FUS til nye højder. Jeg er stolt af, at vores virksomhed er i stand til at levere så mange spændende tiltag og sætte så ambitiøse mål for fremtiden. Ved at sætte barren højt for os selv udvikler vi hele FUS’ beklædningsløsning, både hvad angår bæredygtighed, sortiment, service og samarbejde. Vores tilbud sikrer en god implementering såvel som driftstyring, minimering af ressourcer og forbedret totaløkonomi for både FUS og DFD” udtaler DFD’s yderst tilfredse kundedirektør Morten Schou Andersen.
 
Fokus på service, samarbejde og bæredygtighed
Vægtningskriterierne for udbuddet fordelte sig med 40 % på pris, 35 % på service, samarbejde og bæredygtighed og 25 % på sortiment. DFD bød ind med DFD balance, som er en egenproduceret og bæredygtig tøjkollektion. FUS får med den nye aftale Danmarks hidtil mest bæredygtige tøjløsning. Tøjet er produceret under ordnede miljø- og arbejdsforhold, og det kan anvendes på nye måder efter brug. Generelt set bliver det i tæt samarbejde mellem DFD og den enkelte kunde besluttet, hvordan delene skal genbruges efter en kontraktperiode. Derudover har DFD et etableret samarbejde med designerne Klaus Samsøe og Victoria Ladefoged, som bruger tekstilerne i deres designs.      
 
Arbejdet med at løfte opgaven begynder nu
“En ting er at vinde udbuddet. Nu gælder det om at leve op til tilliden og levere det, vi har lovet - og gerne mere til. En god implementering, og hverdagens stabile drift og tætte kommunikation er alfa og omega for successen. Derudover vil vi i hele kontraktperioden bestræbe os på løbende at forbedre vores praksis og sætte nye ambitiøse mål i tæt samarbejde med FUS. Styring, optimering og innovation er DFD’s styrker, så vi ser frem til at løfte den store opgave” siger Morten Schou Andersen.
 
Selvom aftalen om levering af arbejdstøj først træder i kraft pr. 1. juni 2019, er der et stort arbejde, som begynder nu. Alle medarbejdere i de 10 kommuner bliver målt op, så arbejdstøjet er klart i de rette størrelser, når kontrakten starter. På den måde får alle medarbejdere lov til at prøve tøjet, så de kan vurdere, hvilke dele der passer bedst til deres daglige opgaver. I dag leverer DFD til 7 ud af de ti kommuner. I samarbejde med dem er DFD ved at finde ud af, hvordan det nuværende tøj kan genbruges på en meningsfuld måde. 
 
De Forenede Dampvaskerier A/S på DenOffentlige.dk De Forenede Dampvaskerier (DFD) blev startet i 1958, og leverer specialiserede tekstil- og logistikløsninger til alle brancher.    Siden starten af 1980’erne har DFD ekspanderet og har løbe...
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også