DI har fundet ny direktør efter Dybvad

Ny direktør for Dansk Industri kommer fra SAS.

DI’s formand, Lars-Peter Søbye, glæder sig over at have fået en så markant og kompetent profil til at stå i spidsen for Danmarks førende erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

- DI spiller en helt afgørende rolle i at skabe bæredygtig vækst, job og velstand i Danmark. Med Lars Sandahl Sørensen får DI en adm. direktør, som véd, hvad der skal til, for at vi kan fortsætte arbejdet, udvikle DI og klare os endnu bedre i den internationale konkurrence. Lars har et stærkt personligt drive og solid topledelseserfaring fra en lang række virksomheder. Dertil kommer erfaring fra internationalt arbejde og tillidshverv, som kan løfte DI til næste niveau, siger DI’s formand, Lars-Peter Søbye.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Lars Sandahl Sørensen ser frem til at tiltræde stillingen som adm. direktør for DI.

- Det er en fantastisk udfordring og et stort ansvar at få lov at stå i spidsen for Danmarks ledende erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle DI og skabe endnu større forståelse for, hvad der skal til, for at styrke dansk erhvervsliv og vores velfærdssamfund, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han peger på, at DI i de kommende år har en vigtig opgave med at gå foran inden for innovation og bæredygtig vækst.

- Politikerne har en utrolig vigtig rolle i at skabe de nødvendige rammer og lovgivning. Det er i høj grad virksomhederne, der kan skabe de konkrete, innovative bæredygtige løsninger, der er stor efterspørgsel efter såvel i Danmark som i resten af verden. Danmark har et enestående udgangspunkt, og det bliver en af DI’s største prioriteter i de kommende år at bidrage til at realisere det potentiale globalt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensens forgænger, Karsten Dybvad, fratrådte posten i december 2018 i forbindelse med, at han blev formand for Danske Banks bestyrelse.

Lars Sandahl Sørensen
Lars Sandahl Sørensen er koncerndirektør i SAS, hvor han bl.a. står i spidsen for virksomhedens udviklings- og transformationsinitiativer samt en række af SAS-gruppens selskaber.

Han har tidligere bl.a. været seniorrådgiver for en række investeringsselskaber og kapitalfonde, ligesom han har været kommerciel direktør på koncernniveau i ISS Group, adm. direktør for Visit Denmark/Dansk Turistråd og seniorkonsulent i DI’s internationale område. Han har også været ansat i Udenrigsministeriet.

Han har boet og arbejdet i bl.a. Japan, Storbritannien, USA og Australien. Ud over sine ansættelser har Lars Sandahl Sørensen haft – og har fortsat – en lang række bestyrelsesposter herhjemme og i udlandet.

Emneord: Dansk Industri, Lars-Peter Søbye, 100519

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 02.02.17 Ledelse
    DI får anerkendelse for debat om konkurser

    IKA, Foreningen af offentlige indkøbere, tildeler Dialogpris 2017 til Dansk Industri. Prisen går til DI for indsatsen med at fremme en konstruktiv dialog om, hvordan konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje kan forebygges og håndteres bedst muligt.

  • 29.11.16 Velfærd
    Markante stordriftsfordele ved Facility Management

    Der er stadig større efterspørgsel på Facility Management, hvor flere støttefunktioner integreres i én samlet løsning. Flere offentlige myndigheder har allerede haft en række erfaringer med Facility Manangement, og det har givet gode resultater.

  • 16.08.16 Velfærd
    Kortsigtede spareøvelser fylder for meget: Hvert tredie udbud afgøres alene på pris

    Ny analyse fra DI dokumenterer, at omkring hvert tredje udbud på tværs af de undersøgte brancher afgøres alene på baggrund af, hvilken leverandør der kan tilbyde den laveste pris. DI opfordrer stat, kommuner og regioner til at opprioritere kvalitet.