Disse kommuner har flest og færrest ledige

På landsplan var 4,2 procent af arbejdsstyrken ledig i december. Det skriver Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik leverer tre nøgletal, der hver for sig siger noget om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud. 

I december var der ifølge Danmarks Statistik 113.000 bruttoledige, hvilket er 1800 færre end måneden før. Ledighedsprocenten er nede på 4,2.

Hvis man vil vide noget om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark har det, er der tre tal, der er gode at kende:

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Arbejdsløshedstallet (eller den registerbaserede ledighed)

Opgøres hver måned på baggrund af antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Nettoledigheden medtager ikke de aktiverede ledige, der skønnes at være jobparate. Det gør bruttoledigheden til gengæld.

Beskæftigelsen (månedlig beskæftigelse for lønmodtagere)

Et forsøg på at lave en parallel til det såkaldte kongetal, som kendes fra amerikansk økonomi.

Laves på baggrund af indberetninger til Skat, og alle lønmodtagere i danske virksomheder tælles med uanset timetal. Det samme gør danskere med bopæl uden for landet.

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22.000 personer hvert kvartal.

Den opgør både ledighed, arbejdsstyrke og beskæftigelse efter nogle EU-definitioner, der gør det muligt at sammenligne landene på tværs.

Den kan også bruges til at belyse de ledige, der ikke får dagpenge eller kontanthjælp, og den kan anvendes til at vurdere ungdomsledigheden.

Top-10 over kommuner med den højeste ledighed:

  1. Ishøj: 7,5 procent
  2. Brøndby: 6,2 procent
  3. Samsø: 5,8 procent
  4. Aalborg: 5,7 procent
  5. Lolland: 5,6 procent
  6. Langeland: 5,6 procent
  7. Albertslund: 5,5 procent
  8. Odense: 5,5 procent
  9. Rødovre: 5,3 procent
  10. Fanø: 5,2 procent

Top-10 over kommuner med den laveste ledighed:

  1. Ringkøbing-Skjern: 2,4 procent
  2. Billund: 2,5 procent
  3. Skanderborg: 2,5 procent
  4. Allerød: 2,6 procent
  5. Favrskov: 2,6 procent
  6. Hedensted: 2,6 procent
  7. Varde: 2,7 procent
  8. Solrød: 2,8 procent
  9. Dragør: 2,9 procent
  10. Vejen: 2,9 procent

Tallene i opgørelsen er sæsonkorrigerede og dækker over fuldtidsledige.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Emneord: Ledighed, Beskæftigelse, Danmarks Statistik, 310118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også