Foto. Shutterstock

Har du også undret dig? Her er hvad det betyder, når din hund nusser dig med sin snude

Dyr

13/05/2025 05:49

Lukas Andreas

Det har en betydning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem har ikke prøvet at blive mødt af en hund, der overøser én med våde hundekys og ivrig slikken i ansigtet eller på hænderne? Måske synes du, det er sødt – eller måske finder du det en anelse irriterende.

Uanset hvordan du føler, er der en god grund til, at hunde gør netop dét.

Det skriver mediet Surreylive, der har talt med dyrlæge Julian Norton fra Pure Pet Food.

Han fortæller, at hundens slikken faktisk handler om meget mere end bare hygge. Når din firbenede ven slikker dig, forsøger den nemlig at kommunikere med dig på sin egen særlige måde.

"Folk spørger nogle gange, hvorfor hunde nusser med deres snuder." Fortæller han og svarer, at "En del af grunden er, at hunde virkelig føler sig som en del af familien og stammen, og de prøver at få opmærksomhed ved at nusse dig."

"Jeg tror, ​​det er lidt ligesom når hunde kommer og slikker os i ansigtet eller på hænderne eller den slags. De vil bare gerne være en del af familien og få noget opmærksomhed."

En hunds slikken kan også være et tegn på, at den forsøger at aflæse dit humør og din følelsesmæssige tilstand. Lidt som når vi mennesker spørger: "Hvordan har du det?" – bare med en våd tunge frem for ord.

Norton forklarer også, at hunde bruger slikken til at knytte stærkere bånd med deres ejere. Det er en blid og kærlig handling, der understøtter følelsen af nærhed og tillid mellem hund og ejer.

Mange misforstår halens logren

Men hundens kommunikation stopper ikke ved dens tunge.

Også halen kan afsløre meget om, hvordan din hund har det. Det er en udbredt misforståelse, at en logrende hale altid betyder en glad hund.

I virkeligheden afhænger betydningen af logren af halens position og bevægelse. En hurtig, høj logren signalerer glæde og begejstring, mens en lav, langsom logren kan indikere, at hunden føler sig usikker eller nervøs.

Og hvis du har tænkt, at din hund nogle gange smiler, så er du måske slet ikke helt forkert på den. Nogle hunde laver faktisk et ansigtsudtryk, der ligner et smil, når de er glade og afslappede.

Så næste gang din hund møder dig med slikken, logren eller endda et hunde-smil, så husk, at den faktisk bare prøver at fortælle dig, hvor meget den elsker dig – på sin helt egen hundeagtige måde.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK