Jesper Bengtson
Kommunen kan kræve en ydelse tilbage, men kravet står og falder med en konkret betingelse i aktivloven.
Når kommunen sender et brev om, at kontanthjælp eller en anden ydelse efter aktivloven er udbetalt uberettiget og skal betales tilbage, er kravet ikke automatisk gyldigt. Grundreglen for de ydelser, der er omfattet af aktivloven, er, at kommunen skal kunne påvise, at borgeren handlede “mod bedre vidende”. Lovteksten taler altså om viden hos borgeren, ikke om en generel pligt til at opdage kommunens egne fejl.
Betingelsen fremgår af aktivlovens § 91, stk. 1, hvor det slås fast, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når “en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet”, eller “mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov”. Samme paragraf fastslår i stk. 4, at der ikke kan kræves tilbagebetaling af hjælp til medicin efter § 82 b.
Bevisbyrden ligger hos kommunen
I praksis betyder “mod bedre vidende”, at kommunen skal kunne dokumentere, at borgeren vidste, at udbetalingen var forkert, eller bevidst undlod at give oplysninger. Beror fejlen derimod på kommunens egen sagsbehandling, en forkert sats, en forsinket registrering eller en misforstået oplysning, uden at borgeren har tilbageholdt viden, lever kravet ikke op til lovens betingelse.
Fire ugers frist til at klage
Afgørelser efter aktivloven og en lang række andre sociale ydelser kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til den kommune, der har truffet afgørelsen. Fristen er fire uger fra den dag, borgeren har modtaget afgørelsen, oplyser DUKH på baggrund af retssikkerhedsloven. Mangler afgørelsen en klagevejledning, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor borgeren får vejledningen.
Kommunen skal først genvurdere sagen inden fire uger, det der kaldes remonstration. Fastholder kommunen afgørelsen, sender den sagen videre til Ankestyrelsen. Det er gratis at klage, og der stilles ingen formkrav til klagen, der kan være skriftlig eller mundtlig.
Tre mulige udfald hos Ankestyrelsen
Når sagen når Ankestyrelsen, kan den ende på tre måder: stadfæstelse, hvor styrelsen er enig med kommunen, ændring, hvor styrelsen fastsætter et andet resultat, eller hjemvisning, hvor afgørelsen ophæves og sendes retur til fornyet behandling. Begrundelsen for hjemvisning er typisk, at sagen “lider af fejl eller mangler”, som Ankestyrelsen beskriver det.
For kommunale social- og beskæftigelsessager under ét omgjorde Ankestyrelsen 30 procent af afgørelserne i første halvår af 2024, det samme niveau som i hele 2023. Omgørelsesprocenten dækker summen af hjemviste, ændrede og ophævede sager i forhold til alle realitetsbehandlede sager.
Sagsbehandlingstiden er sat ned
Fra september 2026 er den forventede maksimale sagsbehandlingstid på de ældste kommunale social- og beskæftigelsessager sat ned fra 12 til 10 måneder. På arbejdsskadeområdet er den tilsvarende frist sænket fra otte til syv måneder.
Det er muligt at få hjælp til sagen uden omkostninger. Retshjælp, borgerrådgivere i en række kommuner og brugerorganisationer som DUKH yder gratis vejledning i, hvordan en klage formuleres, og hvilke oplysninger kommunen skal lægge til grund.
