Forside Dyr Hver femte hund kan gøre det i bilen: “Det er...

Hver femte hund kan gøre det i bilen: “Det er bekymrende,” siger hundeekspert

hund i bil, dog in car
Shutterstock

Eksperten er bekymret over undersøgelsen.

Lige nu læser andre

En ny undersøgelse, foretaget af analysebureauet Xtreme for Agria Dyreforsikring, viser, at 18 procent af de ca. 850.000 hunde i danske hjem aldrig er fastspændt eller på anden måde forsvarligt sikret under bilkørsel.

“Det er bekymrende, at ca. hver femte danske hund får lov at bevæge sig frit rundt i bilen under kørslen – endda på forsæderne,” mener hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring, Lotte Evers.

“En løs hund i en kørende bil kan ikke bare skade sig selv men kan være livsfarlig for bilens øvrige passagerer – både under en ulykke og blot ved en kraftig opbremsning. Under en kollision med 90 km/t vil selv en chihuahua på blot 2 kg udgøre en kraft på over 250 kg.

For Danmarks mest populære hunderace, labrador retriever, svarer effekten til hele 3.840 kg – det svarer til vægten på en stor SUV,” forklarer hun.

Læs også

Ikke et lovkrav

I Danmark er det ikke et lovkrav, at hunde og andre kæledyr skal være fastspændte under kørslen; dog må du ikke have hunden siddende på skødet, når du fører bilen, da det er et krav, at kæledyret ikke generer føreren eller kørslen.

Danske hundeejere er dog mere bekymrede for sikkerheden end mange andre. I Frankrig er 38 procent af hundene for eksempel helt ubeskyttede, viser Agrias undersøgelse.

De mest almindelige måder at sikre din hund på under bilturen er at bruge en sikkerhedssele (29%), transportbur (28 %) eller at adskille hunden bag et sikkerhedsgitter i bagagerummet (18%).

“Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis du bliver involveret i en trafikulykke, og dit kæledyr ikke er korrekt sikret i bilen. I Agria ser vi desværre jævnligt tilfælde, hvor hunde løber væk eller bliver påkørt i kølvandet på et uheld – især når redningsmandskab åbner bildøre, eller bilen er beskadiget i en sådan grad, at dyret får mulighed for at stikke af eller i værste fald slynges ud af bilen under sammenstødet. 

Andre konsekvenser kan være, at føreren bliver distraheret, eller at hund og kat smutter ud ad et åbent vindue undervejs eller en dør, når du standser,” advarer Evers, som derfor opfordrer til altid at sikre kæledyret forsvarligt under bilturen ved at bruge et godkendt transportbur eller en sele, der er testet til kørsel.

Katte sikres bedre end hunde

Kun 4 procent af de danske katte får lov at rejse helt løse i bilen, men da en gennemsnitlig huskat vejer omkring 4 kg, udgør også de en betydelig sikkerhedsrisiko.

“Det er meget typisk, at katte langt sjældnere transporteres i bil sammenlignet med hunde. Det afspejles i undersøgelsen, hvor 41 procent af katteejerne angiver, at deres kat aldrig kommer med i bilen.

Når katten dog skal med på farten, vælger langt de fleste et transportbur som den foretrukne og sikreste løsning – 46 procent vælger at placere katten i et bur, 5 procent bruger sele og 5 procent sikkerhedsgitter,” siger Lotte Evers.

Læs også

Ads by MGDK