Kan en hund ‘glemme’ sin ejer? Forskning givet et klart svar

De fleste hundeejere har undret sig over hvor længe man skulle være væk, før hunden ikke længere ville genkende sin ejere.

Spørger man forskningen er der ikke nogen tvivl.

Hunde kan ofte genkende mennesker i meget lang tid, i nogle tilfælde resten af livet.

Det skriver mediet Nlc.

 Forklaringen ligger dog ikke direkte i hukommelsen. Hundens erindring er i højere grad bygget op omkring associationer. 

Dufte, stemmer, synsindtryk og de følelser, som knytter sig til dem, danner et net af genkendelse, som kan aktiveres igen, selv efter lange pauser.

Særligt lugtesansen spiller en hovedrolle. Hunden registrerer verden med et sanseapparat, der er langt mere fintmasket end menneskets. 

Hver person har et karakteristisk duftaftryk, der for hunden kan fungere som en stabil identifikationsmarkør. Derfor kan et gensyn udløses af noget så enkelt som en jakke, en hånd eller en luftstrøm, der bærer den rette duft med sig.

Synet har også betydning, om end på en anden måde end hos mennesker. Hunde orienterer sig ofte efter velkendte træk i ansigtet, især omkring øjenområdet, og kan kombinere det med andre signaler. Hertil kommer stemmen. Hunden forstår ikke nødvendigvis ordene, men opfatter tone, rytme og følelsesmæssig farvning, og den kan knytte den oplevelse til et bestemt menneske.

Følelser er et afgørende element i hundens langtidslagring. 

Gentagne, trygge rutiner, nærhed, leg og omsorg kan forankre et menneske som en positiv størrelse i hundens indre. På samme måde kan ubehagelige oplevelser sætte sig fast i lang tid, hvilket kan forklare, at nogle hunde reagerer med frygt over for bestemte personer længe efter, at hændelsen ligger tilbage.

Alder og sygdom kan svække de kognitive funktioner, men mental aktivering, motion og passende foder kan understøtte hjernen. En tæt tilknytning er dog fortsat den mest stabile faktor. Hunden husker ikke som et menneske, men den glemmer sjældent dem, der har betydet mest.