Efter lufthavnskontrol: Tre Greveborgere skal betale offentlige ydelser tilbage

Velfærd

27/09/2018 08:48

Nick Allentoft

Tre gange denne sommer er Greveborgere blevet afsløret i at tage deres offentlige ydelser med på en ferie, som ikke var aftalt med kommunen.

Borgerne var på uddannelsesydelse eller sygedagpenge, da de blev stoppet i lufthavnen. Efterfølgende er de blevet bedt om at betale penge tilbage - fra nogle hundrede kroner til mange tusinde kroner - afhængigt af hvor ofte og hvor længe borgerne har været i udlandet uden en aftale med kommunen.

Borgmester Pernille Beckmann er godt tilfreds med afsløringerne. 

"Det er ganske enkelt ikke i orden, at vi betaler offentlige ydelser til folk, som snyder. Den offentlige velfærdskasse er vores fælles penge, og det er vigtigt, at ingen får lov til at misbruge fællesskabets tillid," siger hun.
En af Greveborgerne viste sig at være i arbejde, da han blev stoppet, så vedkommende meldte sig øjeblikkeligt rask, da han blev mødt af kontrollen.

Mere om socialt bedrageri

Offentlige myndigheder har de senere år skærpet indsatsen mod socialt bedrageri. Læs flere historier fra den udvikling lige her. 

En anden Greve-borger var rejst afsted med tilladelse til at rejse, men kom for sent hjem. Det vakte kontrollørernes mistanke, så borgerens rejser blev undersøgt nærmere, og det viste sig, at vedkommende ofte var kommet for sent hjem fra tilladte rejser.
En tredje Greveborger var meldt syg og havde ingen aftale om at rejse udenlands, mens vedkommende fik sygedagpenge. Vedkommende blev også bedt om at betale offentlige ydelser tilbage.

 

Borgmester har kæmpet for lufthavnskontrol

Pernille Beckmann har selv gjort en indsats for at få regeringen til at indføre kontrol i lufthavnen. Ordningen blev ellers sløjfet af regeringen i 2016, men genoptaget af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen efter et møde med Greveborgmesteren for cirka et år siden.
Lufthavnskontrollen fokuserer på udvalgte flyankomster - især fra lande som ikke er en del af Schengen.  

Mest Læste

Annonce