Foto: Shutterstock

Efter nye restriktioner: Mette Frederiksen har "meget klar" besked til danskerne

Sundhed

17/12/2020 10:20

Theis

Nu kommer statsministeren med en besked til alle landets borgere.

"Kære alle. Vi har en mulighed nu. Måske den bedste vi får."

Sådan starter statsminister Mette Frederiksen (S) et opslag på sin Facebook-profil. Årsagen til opslaget skal finde i de stigende smittetal og nye restriktioner, som regeringen offentliggjorde onsdag i denne uge.

"Lad mig være helt ærlig. Jeg er dybt bekymret for, hvordan det kommer til at gå i de kolde vintermåneder. Vi kan lige nu se, at vores indsats virker," skriver Mette Frederiksen, inden hun tilføjer: 

"Det er bare ikke nok."

Kommer ikke til at bremse pandemien alene

Mette Frederiksen kommer efterfølgende med en bøn til alle landets borgere. 

"Vi må alle - igen - tage ansvar. Restriktioner kommer ikke til at bremse pandemien alene. I sidste ende er det vores egne valg og adfærd, der kommer til at afgøre, hvordan det går," skriver statsministeren. 

"Går det galt, rammer det alle."

Afslutningsvis kommer statsminister Mette Frederiksen med en besked til alle danskere. 

"Derfor er min besked i dag meget klar: Det er nu, vi har en mulighed for at bremse smitten. Jeg beder jer alle om, at vi nu viser den styrke og det samfundssind, som fik os gennem foråret. Hjælper hinanden med at holde modet oppe – og smitten nede."

Mest Læste

Annonce