Embedsmænd får opsang fra Mette Frederiksen: Tænk nyt

"Set i bakspejlet handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, at det vil bevare det bestående," siger Mette Frederiksen i ny bog.

Som statsministerkandidat tegner Mette Frederiksen i en ny portrætbog konturerne af et opgør med embedsapparatet. Embedsmænd skal være mere innovative og systemkritiske, mener S-formanden, der i bogen beskrives som en benhård chef. Det skriver Berlingske lørdag.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

I den nye bog Socialdemokratiets formand, »Mette F.«, som udkommer tirsdag, beskriver hovedpersonen selv en "magtkamp" med embedsmandssystemet. Et system, som efter hendes mening både manglede selvkritik og evnen til at udvikle nye løsninger – og som arbejdede ud fra en kultur skabt af ti års blåt VK-flertal med Claus Hjort Frederiksen som chefarkitekt.

»Jeg oplevede, at ledelsen i Beskæftigelsesministeriet var mere enig med Claus Hjort Frederiksen end med mig. Set i bakspejlet handler det nok også om, at vores embedsværk er indrettet sådan, at det vil bevare det bestående. De havde brugt ti år på at bygge et beskæftigelsessystem op, og jeg kom ind og sagde fra første dag: Nu begynder vi at rive det ned. Det får man altså ikke bare lov til som minister.

Det er en kamp,« siger Mette Frederiksen i bogen, hvor hun også lægger op til at forandre embedsmændenes rolle, såfremt hun bliver statsminister.

Manglende innovation i ministerierne har ifølge Mette Frederiksen skabt en særlig magt hos Finansministeriet, som nu gennemsyrer hele embedsmandsapparatet. 

Konkret bliver det beskrevet, at embedsmændene under Mette Frederiksen undgik at nævne Finansministeriet eller at referere til ministeriet, når hun lyttede med.

»Den politiske innovation i ministerierne er utilstrækkelig. Embedsmændene er ikke gode nok til at have et kritisk blik på det system, vi sammen har bygget op. Og de bliver jo egentlig heller ikke belønnet for at have det,« siger Mette Frederiksen i bogen.

Emneord: Bøger, Mette Frederiksen, Statsministerpost, Socialdemokraterne, Centraladministrationen, Embedsværk, Modernisering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også