En fornuftig klimapolitik skal være global

En fornuftig klimapolitik må være global. Det undtager os selvfølgelig ikke for at lokalt ansvar, men vi rykker ikke noget ved kun at ændre egen adfærd. Der skal helt andre og drastiske midler til.

Debatten om klimapolitik handler alt for meget om egne flyrejser, eller om vi spiser for meget kød. Langt den største klimasynder er imidlertid vores energiproduktion, der globalt set står for 68 procent af de udledte drivhusgasser - og hele 78 procent i EU. Hvis vi for alvor skal gøre noget fornuftigt, så skal vi opfinde nye energiformer og bedre lagring af energi og derved gøre det rentabelt overalt i verden at anvende vedvarende og CO2-neutrale energikilder.

Hvad kan Danmark gøre?

Danmark står kun for 1 promille af verdens CO2-udledning. Kina udgør ca. 1/8 af verdens befolkning, men alligevel udleder de 1/3 af verdens CO2. På et tidspunkt åbnede Kina et kulkraftværk om ugen, så der er et enormt potentiale for at gøre tingene smartere. De største syndere er Kina, USA og BRIK-landene. I dette perspektiv er det oplagt, at en lille lokal indsats i Danmark ikke rykker ved særlig meget i det globale CO2-regnskab.

Imidlertid kan en dansk indsats med forhåbentlig en fuldstændig omstilling til CO2-neutralitet være en inspiration for resten af verden, og derved kan det alligevel have en vigtig betydning. Vi skal ikke underkende vores betydning ved i et lille land at kunne gennemføre en effektiv omstilling. Det kan have større betydning end blot den konkrete reduktion i CO2-udledning i Danmark.

Derfor skal vi gå seriøst ind i denne problemstilling på et nationalt plan. Så kan vi eksportere vores know-how og derved alligevel få stor betydning for verdens klima-udfordringer.

Nye energiformer

Allerede nu kan vi være stort set selvforsynende med vedvarende energikilder som vind- og sol-energi. Problemet er dog, at det ikke altid blæser, og solen skinner som bekendt ikke hele døgnet. Dette peger på bedre muligheder for lagring af energien til brug på andre tider af døgnet.

Der er andre muligheder, som ikke er godt nok udnyttet og udviklet. Jordvarme og bølge-energi er opfundet, men da det ikke er udbredt mere, må det skyldes, at det er for dyrt at etablere og med for ringe udbytte. For ellers ville vi jo alle sammen bruge det. Derfor er der behov for at udvikle teknikkerne yderligere, og måske også helt andre nye energikilder kan komme i spil i fremtiden.

FN’s klimapanel taler positivt om atomkraft, da det er en effektiv produktion af energi og med ekstrem lav udledning af drivhusgasser. Med den aktuelle teknologi er kernekraft imidlertid ikke særlig rentabel, og affalds-problemet er stadig uløst. Hvis kernekraft skal være en del af løsningen, kræver det derfor yderligere udvikling.

Elbiler

Regeringen vil stoppe salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Dette må være under forudsætning af, at klimaregnskabet for el-bilerne bliver bedre. Det er nemlig p.t. således, at en el-bil giver et massivt klima-aftryk ved produktion af bilens batteri, og først efter 50.000 km begynder regnskabet at være til fordel for el-bilen.

Derfor er det helt afgørende, at vi investerer massivt i ny teknologi til lagring af energi. Vi skal have bedre batterier med større kapacitet på mindre plads, og selve produktionen skal optimeres, så den bliver betydelig mere klima-venlig.

Det er helt afgørende for el-bilens klimaregnskab, hvorfra strømmen kommer. Hvis den kommer fra kulkraft, ser det sort ud, men ved strøm fra vindmøller er det en anden sag. En udfasning af benzin- og diesel-biler til fordel for el-biler gør det derfor ikke alene. Vi skal samtidig sørge for, at energiformer som kulkraft simpelt hen ikke kan betale sig mere.

Bedre lagring af energi

Tænk hvor fantastisk det ville være, hvis Sydeuropa kunne forsyne hele Europa med solenergi og Nordeuropa tilsvarende producere vindenergi. Det vil dog kræve mulighed for effektiv lagring af energien til senere brug, hvis det for alvor skulle løse klimaudfordringen.

Tilsvarende skal der udvikles meget mere effektiv energilagring i el-biler, hvis vi for alvor skal tage denne teknik til os i vores daglige transportforbrug.

Det ville være en drøm, hvis vi på sigt kunne flyve jorden rundt i batteri-drevne fly, men der er et stykke vej, før dette kan blive en realitet. Og det skyldes udelukkende den teknologiske udvikling, som ikke er tilstrækkelig endnu.

Et nyt Manhattan-projekt

Energisektoren er selvfølgelig drevet af simple markedsmekanismer, og derfor får vi ikke afskaffet kulkraft og andre lignende klimasyndere, før alternativerne er billigere og bedre.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at der investeres massivt i udvikling af ny teknologi. Det er den altafgørende faktor for succes på klima-området.

Under 2. verdenskrig etablerede USA det såkaldte Manhattan-projekt. Her satsede man så at sige alt på at udvikle atombomben, og dette arbejde foregik sammen med Storbritannien og Canada og en række internationale eksperter herunder vores egen Niels Bohr. Essensen her er, at man satte verdens eksperter sammen, gav dem nærmest uanede økonomiske midler og arbejdsrum, så de kunne koncentrere sig om målet. Dengang var det udvikling af en atombombe for at afslutte krigen. Vi burde gøre det samme for at løse klimakrisen!

Vi trænger til et globalt Manhattan-projekt med det klare formål at udvikle nye eller forfine eksisterende energiformer og opfinde mere effektiv energilagring. Og det haster!

Emneord: KANDIDATERNE, FV2019, Jacob Rosenberg, Danmarks Klimapolitik, 260219
Jacob Rosenberg på DenOffentlige.dk Jeg stillede op første gang til RV17/KV17, og blev valgt til regionsrådet i hovedstaden med mange personlige stemmer, så det var både overraskende og dejligt. Jeg har fået blod på tanden og sti...
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også