Brug tre minutter på denne video og bliv væsentligt klogere: Ung mand bryder tabu om psykotiske billeder

En 18 årig fortæller med en ny novellefilm om et liv med psykisk sygdom før det bliver opdaget. Se filmen her og læs farens stærke opråb til sig selv og alle os andre.

”Nøj, hvor er det godt gået! Jeg er blevet SÅ meget klogere selv, og vil dele den med børnene her i huset. TAK”

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 
Sådan lyder en af kommentarerne efter min søn har lavet en film om sit liv med psykisk sygdom inden vi andre opdagede og anerkendte hans tilstand. Jeg vil med dette indlæg gerne dele filmen og supplere med et opråb til os allesammen. Vi kan nemlig blive betydeligt bedre til at se hinanden, hvis vi lytter til dem, der tør dele erfaringer som min søn gør med denne film.
 
En overgang var min ældste søn så plaget af indre oplevelser, som ingen rigtig forstod og anerkendte, at han ikke følte, at livet var værd at leve. Han var klog og tilsyneladende velfungerende, så ingen troede at der var noget galt. Hans omgivelser var som dig og mig og nu har han lavet en kortfilm om, hvordan han havde det indeni.
 

Den alvorlige besked

Min kone og jeg har altid troet på vores børn, men en overgang blev selv vi revet med ind i en skæv tankegang om vores ældste søn. Den 22. juli 2011 husker de fleste for en vanvittig Nordmands koldblodige masakre på Utøya. Han var drevet af en sag, der kun fandtes i hans eget hoved.

Mens verden var i chok over Breivik blev dagen for os det vigtigste vendepunkt i forholdet til vores søn. 

"Jeres søn er alvorligt syg,” sagde psykiateren og så direkte og alvorligt på os. 

Symptomerne på hans sygdom havde vist sig gradvist og vi havde aldrig helt forstået, hvor galt det egentlig stod til. Der var ellers tegn nok: Kronisk træthed, massiv hovedpine og beskrivelser af sære syns- og tankeforstyrrelser.

Men det var først og fremmest et chok fordi vores ønske eller håb om at hans probemer ikke var nogen man overhovedet behøvede tage seriøst, blev gødet af omgivelsernes syn på ham.

 

En dreng, der ikke skulle gøres for meget ud af

En undersøgelse i psykiatrien og talrige møder med lærere og skolepsykolog havde nemlig peget på at han ikke havde særlige problemer. Skolepsykologen havde ved flere lejligheder endda givet udtryk for at Frederik da var en helt almindelig dreng som der ikke skulle gøres for meget ud af.

Men vi kunne jo se, at han havde massivt fravær fra skolen og klagede over indre oplevelser og billeder.

I stedet bidrog vi som hans nærmeste og mest fortrolige måske til at øge afstanden til vores egen søn. Vi begyndte at spørge om han ikke bare kunne tage sig lidt mere sammen!

I dag ved vi, at han har handicappet Asperger Syndrom og at han udviklede en alvorlig psykisk sygdom som følge af flere års stress som han først og fremmest fik fordi hverdagen i skolen og til dels i fritiden var uoverskuelig. Det var mange skift og alt omkring ham var socialt krævende men ingen forstod ham. Han var overladt til sig selv, men var stadig et barn.

Det knækkede hans sind.

 

Bryd tabuet og hjælp andre

I dag er vores dreng 18 år og jeg er så taknemmelig over, at han har formået at kæmpe sig tilbage til livet. En rejse han har gennemført alene men ikke i ensomhed, for da hans problemer blev set og forstået i 7. klasse, startede hans held: Han blev dagindlagt i nogle måneder, bagefter kom han på en lille specialskole for psykisk sårbare, hvor han gennemførte 10. klasse og i øjeblikket går han på en produktionsskole, hvor han dyrker sin interesse for film og medier.

Og nu gør han selv noget for at bryde tabuet og dermed hjælpe andre: Sammen med et lille filmhold af kammerater og deres lærer, har han skildret sine egne oplevelser i en klog lille film. 

 

Psykotiske Billeder - kortfilm

Min søn har titel af instruktør på filmen, og det er også ham selv der fortæller. Men det er en af hans kammerater, der spiller Frederik selv. De har udgivet den på både dansk og engelsk. Den tager tre minutter at se, men kan gøre et helt livs forskel for mange. Havde han og vi set den for 5-6 år siden kunne meget have været anderledes. (Se opfølgeren under artiklen.)

Hvad nu?

I de sidste to blogindlæg har jeg spurgt om det danske samfund gør nok for de alt for mange børn, der mistrives i en grad at de har mest lyst til at forsvinde. Gøre en ende på livet.

En af de vigtigste ting vi kan gøre er at bryde tabuerne, men det er ikke så nemt. Det gør nemlig, at vi gør op med årtiers offermentalitet og stigmatisering på hele udsatteområdet.

Jeg kalder det ”Janteloven 2.0”: Den fællesskabets lov, der siger, at hvis du har brug for hjælp, så skal du være hjælpeløs, og hvis ikke du er helt hjælpeløs, så skal du bare rustes til livet ved at klare dig selv.

Sådan en tilgang skader vores samfund rigtig meget, for den graver en dyb og bred grøft mellem mennesker på kanten og den brede middelklasse.

Derfor: Sig fra og læg forsvarsmuren ned, når du møder noget, der viser nogle andre normbilleder end dem du kender. 

 

Emneord: Psykisk sygdom, Psykiatrien, Psykisk sygdom i familien, Unge og psykisk sygdom, Film om psykisk sygdom, 5 år med DenOffentlige
Anders Dinsen på DenOffentlige.dk Mange af mine bedste venner er mennesker på kanten: Handicappede, udsatte og sårbare, der har brug for velfærdssamfundets hjælp og støtte for at tage det afgørende medansvar for samfundet, sin...
Aktivitet: Artikler: 44 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 13.05.15 G - Ryttergaard jensen
    Filmen

    Hvor er det en god film og flot af faren at fortælle om det fra forældrenes side.
    I kan være så stolte af jeres søn - og ja, vi alle må blive bedre til at lytte og forstå vores børn - ja hinanden - håber på der er mange der læser og ser filmen ss :-)

  • 12.05.15 Helene
    Asperges og paranoid skizofreni

    Ud fra videoen lyder det som om det er paranoid skizofreni og ikke asperges syndrom. har ikke hørt om
    paranoia i forbindelse med autisme og asperges syndrom. Kender flere folk med asperges syndrom
    eller paranoid skizofreni. Der er intet galt i nogen af dem. Har i overvejet om han måske har fået den forkerte diagnose? Er ikke ude på at tvivle på noget af det men det lyder for mig mere som paranoid skizofreni ud fra hans egen fortælling i videoen. Har selv flere psykiske lidelser inde på livet bla ADHD og angst. Håber det bedste for dig og din søn :)

  • 09.03.15 Susanne
    Internettet og terror og personlig udvikling.

    Jeg kan ikke undlade at gøre opmærksom på at al den vold, krig og terror Vi alle oplyses om via medierne, nettet, endog det faktum at millioner af børn og unge har levet med voldelige videospil i deres opvækst,mener jeg mangedobler angstproblemer og Focus på sygdom og død, fremfor kærlige livsværdier.
    Jeg mener vi skal blive mere nærværende igen, og stille spørgsmålstegn ved hvad vi fylder os selv med, via medierne, og hvad vores børns liv fyldes med, når ikke vi lige er nærværende.
    Frygt, mistillid og had har aldrig fyldt mere end nu, og jeg mener vi skal være forsigtige med ikke at sygeliggøre ubehagelige, men ikke ualmindelige følesesmæssige reaktioner, og frem for alt undlade at stoppe bærn, unge og voksne med medikamenter, som kan resultere i alvorlige fysiske problemer.
    Jeg håber den unge mand og mange med ham genfinder sig selv og kommer helt fri af den invaliderende angst.
    Efter 11. September, angrebet på Utøya, og den seneste tids ubehagelige og ondskabsfulde fremvisning af krigshandlinger er der sket et skred i frygt og jeg kan forstå hvis mennesker føler trang til at give op, simpelthen fordi vi overvældes, så vi ikke kan bære mere. Det er jo som om vi stilles til ansvar, når vi bliver medvidere i hvad der sker i verden. Vi skal gøre op med os selv hver og en af os, hvilke værdier vi står for, og lære at sige fra overfor de onde gernInger. Vi oplever det ikke selv, men læser og ser billeder, men får ikke helheden, men en fortolket virkelighed. Hvad er din virkelighed?. Min er at leve og lære at elske hver dag, og huske min familie, Mine venner og alle jer andre derude er levende som jeg selv.

  • 10.02.15 Torben
    Tankevækkende

    Imponerende kort men imponerende film.
    Tankevækkende, dyb.

  • 09.02.15 Julie
    Ikke alene

    Tak for den meget sigende film. Det er præcis sådan jeg har det/ og har haft det mange år. Det er "rart" at vide man ikke er alene.
    Fantastisk god måde du sætter ord på. :)
    Tak !!

  • 09.02.15 Rikke
    kommentar

    Modig, fin og vigtig lille film.

  • 30.01.15 Nadja
    Selvmord

    Havde (stadig har) en veninde, der sagde: Du skal lave være med at sætte dig sig i offerrollern! Tak for lort siger jeg bare. Vil aldrig kunne tilgive hende for det!!!

    At andre mennesker har været langt ude og haft det svært, er IKKE det samme som at de forstår dig og kan hjælpe dig. Den hjælp de fejlagtigt giver dig, er desideret skadende og langt fra gavnende. Det får den sårbare, førsvarsløse og "hjælpeløse" (som i vælger at kalde det) til at isolere og distancere sig fra alt og endnu mere. Det gør så fucking ondt! Så tænk over hvad du siger til andre. Vær hellere omsorgsfuld og forstående, end anklagende og krænkende. Det såre mere end du aner.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også