DA: Danske vælgere blev svigtet i EU-valgkamp

For at forvalte vores stemmeret ansvarligt, har vi også pligt til at gøre os kloge på, hvad det er, vi lægger stemme til.

Det skulle den offentlige debat, som både medier, politikere og interesseorganisationer er centrale dele af, gerne hjælpe os med. 

Desværre er det langt fra tilfældet. Kig bare på debatten om social dumping, hvor myter og floskler flyver gennem luften. De er nemme at slynge ud, og de bider sig fast i mediebilledet – men de bidrager altså ikke til en nøgtern og nuanceret debat, der oplyser vælgerne om, hvordan virkeligheden ser ud på det danske arbejdsmarked. EU-valget er simpelthen for vigtigt til at blive afgjort på basis af påstande og myter. 

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Der bliver skrevet om horder af udenlandske virksomheder, der kun har ét formål med at komme til Danmark, nemlig at snyde og bedrage. Det påstås, at den fri bevægelighed er en ladeport for EU-borgere, der udkonkurrerer danske arbejdstagere på løn. Der tegnes et billede af, at få enkeltsager og ulovlige tilstande er normen. Men det er jo alt sammen lige så sandt som at påstå, at Bayern München tabte mesterskabet i deres kamp mod Eintracht Frankfurt i lørdags. 

For sandheden er, at udenlandske virksomheder er bedre end nogensinde til at overholde reglerne her i Danmark. Faktum est: Andelen af de udenlandske virksomheder, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion er faldet fra 3 pct. i 2013 til 1,4 pct. i 2018. Udviklingen går altså den rigtig vej, og endda i høj fart. 

Sandheden er, at den fri bevægelighed sikrer danske virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft, og overenskomstdækkede østeuropæere og danskere får samme løn. Faktum est: DI har dokumenteret, at det på deres virksomheder er tilfældet, at 35 pct. af østeuropæerne får en løn, der ligger mellem -5 og 5 kr. fra medianen. Det samme gælder for 30 pct. af danskerne. 

Sandheden er, at EU-borgere arbejder på overenskomstmæssige vilkår i samme omfang som danskere. Faktum est: 97,5 pct. af de udlændinge, og herunder EU-borgere, der arbejder i Danmark, arbejder for danske virksomheder, og er dermed underlagt de præcist samme ansættelsesvilkår, som deres danske kollegaer. 

Om man stemmer med hjertet, med hovedet eller begge dele den 26. maj bestemmer man jo heldigvis helt selv. Men det skulle gerne være på et så oplyst grundlag som muligt. Her er mit beskedne bidrag.

Emneord: Europabevægelsen, Europæisk samarbejde, Europaparlamentsvalg, Europa-Parlamentet, 270519
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninge...
Aktivitet: Artikler: 104 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også