Er det private fra Mars og det offentlige fra Venus?

Hund og kat eller skøn symbiose? De skal helst arbejde godt sammen, men hvordan? Her er et godt case study på win-win.

Samarbejde mellem offentlige og private er godt, men hvordan?

Nogle gange føles det som om det offentlige og det private Danmark er hinandens diametrale modsætninger.

På den ene side har vi de skattebetalte offentlige instanser, der mestendels er kendetegnet ved:

  • Ensartede ydelser fra gang til gang (ydelsesdrevne)
  • Ser brugerne som borgere og ikke kunder
  • Længere beslutningsprocesser og implementering af ny viden
  • Stort ansvar og ansvarlighed og strenge krav til kvalitet og evidens
  • ’Kunderne’ har ikke frit valg, men må acceptere den service der er
  • Meget lovlydige
  • Stor kontinuitet og få revolutioner
  • Økonomiske resultater er politisk bestemt
  • ‘Public good’ er ledestjernen

På den anden side har vi det ’private’, som groft kan skitseres som

  • Kundedrevne – der skal produceres det folk vil betale for
  • Kortere beslutningsprocesser (i hvert fald i teorien!)
  • Mindre ansvarlighed – folk kan jo bare ’stemme med fødderne’
  • Mindre lovlydige – det private erhvervsliv er slet ikke beskyttet på samme måde som man er i offentligt regi
  • Profithensyn er den drivende kraft
  • Hurtigere implementering af ny viden og best practice
  • Større fokus på optimering

Som vi har oplevet flere gange i vores selskab, er sikkerheden noget helt andet i 'corporate Danmark'. Når man hører om ’overgreb’ fra det offentlige, tænker man (som selvstændig erhvervsdrivende) tit at det er jo ingenting i forhold til, hvad vi har været ude for af 1) dårlige betalere 2) et lager som pludselig forsvandt 3) underslæb og 4) En falsk IPO for at kunne udleje en overbelånt landejendom til overpris osv. Her gælder ingen kære mor, og good luck med at true med Ekstrabladet. Det er kun de dumme eller uheldige, som står til regnskab.  

Umiddelbart lyder det jo som nat og dag, og det er da også det indtryk, man får, når  f.eks. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance åbner munden. Men der er faktisk ikke nogen lande, som kan klare sig (godt) uden en (relativ) stor og velfungerende offentlig sektor og en ditto privat. Det næstbedste er selvfølgelig, hvis begge sektorer fungerer godt. Og hvad er så det bedste?

Det bedste er

Selvfølgelig... at begge sektorer fungerer godt og kan samarbejde og lære af hinanden. 

Det ved økonomerne faktisk godt – selvom de er lidt træge med at forske i dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Produktivitetskommissionen kom med en større rapport om offentligt-privat samarbejde i 2014. Grundkonklusionen var, at det skal vi have noget mere af… Meget fint, men det er jo ikke så nemt, vel?

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen skal sikre den danske konkurrencelovgivning. De har følgende definitioner:

Offentlig-privat samarbejde (OPS) er en samlebetegnelse for en række forskellige typer af samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Nogle af de mest almindelige OPS-typer er følgende:

Klassisk offentlig-privat samarbejde: Klassisk samarbejde er den traditionelle og mest udbredte form for konkurrenceudsættelse, der kort fortalt drejer sig om, at en offentlig myndighed sender en opgave i udbud til et privat marked.

Offentlig-private partnerskaber (OPP): OPP er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form at et bygge- og anlægsprojekt.

Offentlig-Private Innovationspartnerskaber (OPI): Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) er en samarbejdsform, hvor offentlige institutioner og private virksomheder som udviklingspartnere sammen udvikler nye innovative løsninger.

Fælles selskaber (L548-selskaber): Kommuner har mulighed for at deltage i fælles offentlig-private selskaber med hjemmel i enten kommunalfuldmagtsreglerne eller særlovgivningen, herunder lov 548 (L548).

Puhh... Men det behøver slet ikke være så tungt! Herunder får du en kort succeshistorie fra et succesfuldt samarbejde mellem Bodylab og Handelsgymnasiet Aalborg.

Case study

Umiddelbart har de jo ikke meget til fælles, men det kan faktisk godt lade sig gøre at forene de asymmetriske interesser, så 1+1 bliver mere end 2.

Direktør i Bodylab Rasmus Thorup Andersen har fået stablet en stor succesfuld forretning på benene i lille Hadssund. Det startede med proteinpulver og er nu en hastigt ekspanderede international virksomhed. Hans motiver for samarbejdet er flere. 1) At øge kendskabet til virksomheden, (2) måske tiltrække arbejdskraft til, hvad der må betegnes som ’UdkantsDanmark’, samt 3) (vigtigst) selvfølgelig at åbne de unge menneskers øjne for, hvordan man starter og driver en succesfuld virksomhed. Man kan vel kalde det at give lidt tilbage.

For Handelsgymasiet Aalborg var det en god chance for at virkelig få fat i noget praktisk orienteret og aktuel empiri. Det startede med et virksomhedsbesøg på baggrund af en eksamensopgave. Derfra tog det fart og blev indarbejdet i undervisningsplanen.

Lektor Jens Åge Østergaard har været begejstret for projektet og har også fået startet samarbejdsaftaler med Vela og Beauté Pacifique

Formålet, set fra skolens/underviserens side, er at gøre undervisningen og teorien mere virkelighedsnær og engagerende for eleverne. Eleverne får muligheden for at følge den samme virksomhed igennem hele deres gymnasieuddannelse og bliver på skolen kendt som henholdsvis bodylab-klasse, Vela-klasse etc. Underviserne forsøger at bruge samarbejdsvirksomhederne som en løbende referenceramme, idet eleverne relativt tidligt kommer til at kende virksomheden, som de er tilknyttet. Læringsplan:

I 1.g introduceres virksomheden til eleverne ved at eleverne laver en grundlæggende virksomhedsbeskrivelse af virksomheden. Det foregår typisk ved, at de besøger bodylab og Rasmus (direktør i Bodylab) holder et oplæg omkring historikken, produkterne og markedsføringen etc.

I 2.g benyttes bodylab som case-virksomhed i.f.m. gennemførelse af Erhvervscase, som er et større forløb med fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. Her handler det om at analysere virksomheden, finde udfordringer og komme med relevante løsningsforslag til de kritiske udfordringer.

I 3.g er det ikke på samme måde skemalagt. Virksomheden indgår som referenceramme og inddrages som case i det omfang det giver mening. F.eks. i erhvervsret, hvor en sag fra Sverige med en kopi af Bodylab’s protinella solgt under samme navn, blev anvendt i undervisningen. 

For Handelsgymnasiet Aalborg er det selvfølgelig lidt af en balancegang, da de skal opfylde de gældende bekendtgørelser som sætter rammerne for, hvad samarbejdet konkret kan dreje sig om.

Samarbejdet er en succes, som begge parter er tilfredse med, og måske kan det være et eksempel til efterfølgelse andre steder. Det er i hvert fald en måde at gøre det på - en måde som ikke forvrider konkurrencen eller har andre utilsigtede sideeffekter.   

 

 

Emneord: Jens Åge Østergaard, Handelsgymnasiet Aalborg, Offentlig-privat samarbejde, Bodylab
KH Online på DenOffentlige.dk KH Online ApS er feltet mellem at være en konsulentvirksomhed og et egentligt mediehus. Under KH-Online hører medier som Fodboldspilleren.dk og HurtigMums.dk, hvor sidstnævnte er en af Danmarks ...
Aktivitet: Artikler: 7 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også