Erhvervsskoleelever skal male klasseværelser i folkeskolen

I de kommende år bliver der brug for flere faglærte. Derfor sætter Silkeborg Kommune nu et nyt projekt i søen, der skal styrke interessen for erhvervsuddannelserne hos elever i folkeskolen.

Folkeskoleelever i Silkeborg Kommune vil efter sommerferien møde elever fra Teknisk Skole, der er i fuld gang med at male et klasseværelse, reparere en gynge på legepladsen eller hænge lamper op i gangen.

Det sker som led i et nyt projekt, der skal skabe synlige og positive rollemodeller fra erhvervsuddannelserne for elever i folkeskolen.

”Vores elever på folkeskolerne kommer til at møde elever fra Teknisk Skole, der allerede er godt i gang med en uddannelse og kan fortælle om, hvorfor de for eksempel vil være tømrer eller maler og vise, hvad de laver i hverdagen,” forklarer Søren Kristensen, formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune.

Målet med projektet er at styrke grundskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne og give dem bedre forudsætninger for at vælge den helt rigtige uddannelse.

Projektet skal også være med til at opfylde kravet om en styrket brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne i folkeskolereformen.

Også gevinster for erhvervsskolerne

Det er dog ikke kun folkeskoleeleverne, der får noget ud af samarbejdet. Projektet giver samtidig eleverne fra erhvervsskolerne nye muligheder i uddannelsesforløbet. 

Eleverne bliver inddraget fra starten og skal være med til at planlægge, hvordan opgaverne på en skole skal løses.  

”Eleverne fra Teknisk Skole skal selvfølgelig ikke bare fungere som ekstra arbejdskraft for kommunen. De skal selv være med til at vælge, hvilke opgaver de skal løse og planlægge, hvordan de skal løses, så de får mest muligt ud af praktikopholdet,” forklarer Hanne Bæk Olsen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg Kommune.

Målet er, at projektet skal styrke kvaliteten af skolepraktikken under erhvervsuddannelsen gennem opgaver tæt på virkeligheden og et direkte møde med kunden.

Unikt samarbejde

Projektet er et samarbejde mellem tre afdelinger i Silkeborg Kommune og Teknisk Skole i Silkeborg.

Det giver et unikt udgangspunkt for at skabe god sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og indsatser på uddannelsesområdet i Silkeborg Kommune.

Derudover bliver Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og fagorganisationerne 3F og BYG inviteret med i styregruppen, for at sikre, at alle parter får mest muligt ud af samarbejdet. 

Emneord: Erhvervsskoler, Folkeskole, Søren Kristensen, Brobygning, Folkeskolereform
Silkeborg Kommune på DenOffentlige.dk Silkeborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 31 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også