Det er banalt at fremhæve, at Europa er, hvor Europa altid har været. Europa er os borgere, og det er vores forskellige nationalstater, som fylder Europa ud. Vi har været forenet i krige og i udviklingen gennem århundreder. Magten har skiftet og flyttet rundt med den stærkeste af os. Nu er vi blevet arnested for demokrati, så vi forhandler os til løsninger, der tjener vores formål med samarbejde. Det er idealet for EU.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Jeg har selv været med i årtier. Jeg var med til at konstruere euroen i 90´erne, hvor jeg var økonomiminister. Danmark var en duks i klassen. Vi kom til at opfylde alle krav til at være med i euroen. Det var mit store ønske, men de danske vælgere havde flertal til et nej. Alligevel har vi en økonomi, der stadig opfylder kravene til deltagelse i euroen. Euroen er både symbolsk for fællesskabet og vores ambitioner om økonomier i balance. Her er vi stadig udfordret.
Men også vores demokratier i Europa og i EU forbinder os. Der er vi presset i disse år. Og jeg vil påstå, at Europa og EU er udfordret på demokratiet og frihedsrettighederne. Nationalismen stikker hovedet frem alt for ofte. Derfor er det en ambition, at EU udfordrer de skred, der sker. Det er vores ansvar.
Jeg tænker på et topmøde i 1994 i Grækenland. Hen på eftermiddagen sad alle de deltagende ministre og overhoveder omkring et rundt bord. Alle aldre var repræsenteret. Jeg ser endnu kansler Helmuth Kohl og præsident Francois Mitterrand ved siden af hinanden. På et tidspunkt i den samtale, der udspandt sig mellem ministrene bordet rundt, lagde Kohl sin hånd på Mitterrands håndled og sagde: ”Husk på, at på et tidspunkt er Francois Mitterrand og jeg ikke længere til stede i denne kreds! ” Deres klare erindringer om meningen med vores samarbejde - at forhindre krige mellem os - er blevet historie. Kohl var en af de afgørende kræfter i foreningen af Østtyskland og Vesttyskland. Og Angela Merkel fra det tidligere Østtyskland er nu kansler i Tyskland. Det er eksempler på, at verden forandres til det bedre, hvis vi vil det.
Det er afgørende for vores fremtid, at vi kender vores fælles historie på godt og ondt. At vi hele tiden udfordrer de kræfter, der vil opløse vores fællesskab og de grundlæggende demokratiske principper og værdier. EU skal udfordre de nationalistiske kræfter, der skaber splittelse og underminerer demokratiet mellem os. Det skal være en folkelig sag.
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige.
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
