EU vil sætte 5 sociale mål

Efter langvarigt pres fra den europæiske fagbevægelse har Kommissionen i dag lanceret sit bud på en såkaldt "social dimension" i EU. Tanken er at indføre sociale fem nye indikatorer, som skal måle de sociale problemer i de enkelte medlemslande og bruges til at forebygge sociale problemer.

Stats- og regeringscheferne efterspurgte udkast til en social dimension på deres topmøde i december 2012 og igen i juni 2013, og nu er det her altså.

De sociale indikatorer skal supplere den økonomiske styring af EU's medlemslande, der i dag foregår via det såkaldte europæiske semester. Det europæiske semester betyder kort fortalt, at de enkelte medlemslande måles på en række økonomiske indikatorer, og at EU på den baggrund kommer med landespecifikke anbefalinger. Det foregår igennem et halv års proces frem og tilbage mellem den enkelte regering og Komissionen og de vedtages i sidste ende af regeringslederne selv på et topmøde.

Så langt vil Kommissionen ikke gå med de sociale indikatorer. Kommissionen understreger i sit udspil, at de nye målinger skal være vejledende og ikke kan medføre sanktioner.

Der peges konkret på fem sociale indikatorer: Kommissionen skal følge nøje med i udviklingen for landenes arbejdsløshed, antallet af unge uden job og uddannelse, husholdningernes disponible indkomst, antal folk i risiko for fattigdom - og endelig uligheden i indkomst.

Kommissionens initiativ indeholder også et forslag om en styrket social dialog. Det skal ved, at de nationale fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer inddrages mere i de løbende drøftelser igennem det Europæiske Semester.

Kommissionen bør tage skridtet fuld ud
Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, har som næstformand i den europæiske fagbevægelse (ETUC) spillet en nøglerolle i at fremsætte forslagene overfor bl.a. kommissionen og EU's formand, og hun er glad for, at den sociale dimension nu bliver virkeliggjort:

"Det er i høj grad mål om økonomisk lighed, uddannelse til unge og job til alle, der er med til at gøre det europæiske fællesskab meningsfuldt. Derfor skal styringen fra EU heller ikke kun være fokuseret på økonomi, men også måle på de sociale værdier. Det er positivt at kommissionen vil inddrage arbejdsmarkedets parter mere - og vi indgår også gerne i samtaler om de sociale mål. Kommissionen bør tage skridtet fuldt ud og sidestille de sociale indikatorer helt med de økonomiske. Det vil vi arbejde for på længere sigt".

Bente Sorgenfrey er dermed helt på linie med formanden for ETUC, Bernadette Segol, der i en pressemeddelelse i dag også efterlyser "bindende sociale indikatorer".

Emneord: Social, Socialkrisen, Europa-Kommissionen, EU, FTF, Bente Sorgenfrey, Fagbevægelsen, Social dimension
FTF på DenOffentlige.dk FTF er 450.000 danskere...
Aktivitet: Artikler: 86 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også