Foto: Screendump, @BNONews/Twitter
Foto: Screendump, @BNONews/Twitter

13 dræbt, 19 kvæstede - nu får beboerne 1240 kroner i støtte

Europa

20/10/2022 12:57

J. Bøgen

Et russisk kampfly styrtede ned i en beboelsesejendom i mandags.

1240 kroner i erstatning for, at et kampfly styrtede ned i dit hjem - lyder det som en fair deal?

Enten er det tilfældet for de 584 beboere i en lejlighedsbygning i Jejsk i Rusland, eller også er det simpelthen i mangel af bedre.

For siden et russisk kampfly i mandags styrtede ned i bygningen og dræbte mindst 13 og kvæstede 19, har alle bygningens beboere ansøgt om økonomisk bistand i form af 10.000 rubler - hvilket svarer til 1240 kroner.

Lille detalje: Det er et engangsbeløb.

Det skriver TV 2, der citerer russiske medier.

13 er blevet godkendt

De mange hundrede ansøgninger tager naturligvis lidt tid at gå igennem, og således er der indtil videre kun 13 beboere, der har fået udbetalt den økonomiske bistand.

Flyet var på en træningsmission, da en motor angiveligt brød i brand og førte til det fatale styrt. Piloten nåede at skyde sig ud med katapultsæde og landede, noget fortumlet, på jorden ikke langt fra den brand, der brød ud, da flyet ramte bygningen.

Rusland har været præget af talrige dødelige hændelser siden landet invaderede Ukraine, og her taler vi om hændelser på russisk jord, som ikke umiddelbart virker til at have noget med Ukraine at gøre.

D. 13. oktober blev 11 soldater dræbt og 15 såret, da to indkaldte soldater åbnede ild på et træningsanlæg ved Belgorod Oblast.

D. 24. juni styrtede et lastfly ned og dræbte 5, da det eftersigende ramte strømledninger nær Ryazan.

D. 22. juni blev 4 mennesker dræbt, da at ammunitionslager eksploderede nær Vladimir Oblast.

Mest Læste

Annonce