Den britiske dronning, Elizabeth II, er død, 96 år gammel. Foto: Shutterstock
Den britiske dronning, Elizabeth II, er død, 96 år gammel. Foto: Shutterstock

Dronning Elizabeth II er død, 96 år gammel

Europa

08/09/2022 19:43

J. Bøgen

Hun sad på tronen i 70 år.

Den britiske dronning, Elizabeth II, er død.

Det skriver BBC.

Hun blev dronning for 70 år siden og nåede dermed at blive Storbritanniens længst siddende monark.

Familie tilkaldt tidligere torsdag

Rygterne begyndte at svirre, da det britiske kongehus udsendte en meddelelse tidligere i dag.

I den stod der, at lægerne var bekymrede for dronningens helbred, og at hun dermed skulle være under observation på slottet Balmoral i Skotland.

Kort efter skrev medierne, at familien var på vej til slottet, og her til eftermiddag er hun sovet stille ind ifølge en meddelelse fra kongehuset.

Alle dronningens børn har sat kurs mod Balmoral, ligesom hendes barnebarn, Prins William, allerede er ankommet. Hans bror, Prins Harry, er undervejs.

England har fået en ny konge

I det øjeblik, dronning udåndede, blev hendes ældste søn, Charles, teknisk set konge af Storbritannien.

Der vil senere blive arrangeret en kroning, traditionelt i kirken Westminster Abbey, for officielt at krone den nye monark.

Mest Læste

Annonce