Mandag landede en bombe i den danske debat om forsvarsforbeholdet.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, gik nemlig på talerstolen i Strassbourg og talte om at foreslå en ændring af EU-traktaten.
Von der Leyen sagde blandt andet, at kravet om "enstemmighed på nogle nøgleområder ikke længere giver mening, hvis vi vil være i stand til at handle hurtigere." Hun nævnede i talen både områder som "sundhed" og "forsvar".
Det blev af mange tolket som et ønske om at fjerne reglen om, at forsvarsmæssige beslutninger i EU skal vedtages enstemmigt, hvilket er et af ja-sidens mest brugte argumenter i den danske debat om afskaffelsen af EU-forbeholdet.
Men nu retter EU-kommissionen os, for det var slet ikke det, de mente.
Vil ikke indføre kvalificeret flertal på forsvarsområdet
En talsmand for EU-kommissionen siger til Jyllands-Posten, at udtalelserne ikke skal ses som et ønske om, at afgørelser på forsvarsområdet skal kunne vedtages af et kvalificeret flertal.
"Kommissionsformanden har nævnt forsvarsområdet som et område, hvor EU bør være mere aktiv. Kommissionsformanden har ikke talt for nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsforbeholdet," skriver talsmanden til Jyllands-Posten.
Og det er godt nyt for de partier i Danmark, der vil af med forsvarsforbeholdet. Hvis alle beslutninger omkring forsvar i EU-regi skal vedtages enstemmigt, vil det nemlig give alle lande, herunder Danmark, vetoret ved afstemningerne. Hvis det i stedet blev lavet om til et kvalificeret flertal, ville landenes befolkningsstørrelse afgøre, hvor meget deres stemme vægter.
13 lande udsender erklæring: Glem det!
Fra Roberta Metsola lyder argumentet for traktatændringer, at EU har brug for at kunne handle hurtigere. Hun ønsker derfor, at EU får øgede beføjelser til at træffe fælles beslutninger:
"Der er et gab mellem det, folk forventer, og det EU kan levere. Vi har brug for en konvention som det næste skridt. Det vil EU-Parlamentet insistere på."
Udover von der Leyen og Metsola, har også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, talt for at ændre EU-traktaterne:
"Vi skal ændre vores tekster. Det er tydeligt," sagde Macron under en tale mandag.
I minutterne efter talen fra netop Macron, kom der imidlertid en klar melding fra 13 EU-lande, herunder Danmark.
I en fælles erklæring afviste alle landene, at der var behov for traktatændringer, og de henviser til, at krigen i Ukraine og coronaepidemien har vist, at EU er i stand til at handle hurtigt og resolut.
Ud over Danmark står Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien, Slovenien og Malta bag erklæringen.
