Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mere end 9 måneders krig i Ukraine - nu siger Putin, hvad alle andre allerede har indset

Europa

08/12/2022 12:09

J. Bøgen

Han er måske den sidste mand i Verden til at sige det.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, siger nu, hvad vi alle sammen har tænkt længe.

Nemlig, at krigen i Ukraine kan gå hen og blive særdeles langvarig.

Under et møde med russiske loyalister, som blev sendt på statsligt fjernsyn i Rusland mandag, indrømmede Putin, at "det kan blive en lang proces" (krigen i Ukraine, red.).

Det skriver Reuters.

Under samme møde sagde han imidlertid også, at der ikke vil komme en anden runde indkaldelser af russere.

I september underskrev den russiske præsident et dekret, der indkaldte 300.000 russiske reserver til hæren, og siden er den ene pinlige historie efter den anden dukket op om, hvordan reserverne drikker, kommer op at slås, nægter at træne, mangler ammunition og udstyr og mange andre vanvittige historier.

I takt med, at russerne bliver presset længere og længere tilbage i Ukraine (de russiske tropper har nu tabt mere end halvdelen af de landområder, de besatte i starten af krigen), har der været en stigende frygt for, at Putin kan finde på at trykke på atom-knappen.

En håndfuld ukrainske områder er nemlig blevet annekteret af Rusland ved folkeafstemninger, som stort set ingen lande i verden anerkender som legitime. Det betyder, at russerne anser de områder som en del af Rusland.

Og den russiske doktrin for brug af atomvåben dikterer, at landet må bruge våbnene, hvis deres territorielle integritet bliver krænket.

Putin har gentagne gange raslet med atomsablen, men under mødet onsdag virkede han til at tale truslerne ned:

"Vi er ikke blevet vanvittige. Vi er klar over, hvad atomvåben er (...) men vi har ikke planer om at rende rundt i Verden og vifte med disse våben som barberblade," lød det.

Indtil videre er cirka halvdelen af de 300.000 indkaldte reservister blevet sendt til Ukraine. 77.000 af dem er blevet indsat i kampenheder.

De resterende 150.000 reservister, der ikke er blevet sendt til Ukraine endnu, er stadig ved at blive uddannet i Rusland.

Mest Læste

Annonce