Færre politikere kan give et stærkere demokrati

Ideen om at styrke demokratiet der, hvor borgerne møder den offentlige sektor, og samtidig fjerne et bureaukratisk lag ved at slå kommuner og regioner sammen er den knibtangsmanøvre, der bringer nyt til debatten. En manøvre, der samtidig kan være løsningen på stigende politikerlede og enorme frustrationer over samfundets stress. Men det kræver en lang og grundig debat.

Lad regionerne opsluge kommunerne og erstat det manglende kommunale demokrati med stærkere brugerindflydelse i institutioner, på skoler og andre offentlige rammer.

Sådan lyder essensen af det forslag, som medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank, Anne V. Kristensen spiller ind i debatten om kommuner og regioners magtspil. Det er et forslag med så meget kant, at det er nemmest at skyde det ned med det samme, som regionsrådspolitikerens eget parti også gjorde meget hurtigt. Men det er også et forslag med elementer til en væsentlig debat i en tid, hvor politikerleden er stigende og borgernes engagement primært retter sig mod enkeltsager.

Følg debatten om Strukturreform 2.0

Debatten om lokaldemokratiets fremtid er væsentlig og vigtig. Medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank, Anne V. Kristensen, foreslår at kommuner og regioner lægges sammen til et forvaltningslag, og mener, regionerne skal overleve. Få overblik her.

I første omgang er det væsentlige ikke om regionerne overtager kommunerne eller omvendt. Det væsentlige er forslaget om, at fjerne et forvaltningslag. Siden kommunalreformen er borgernes indflydelse på eksempelvis skoler og daginstitutioner mere eller mindre opløst mens magten er centraliseret hos 98 rådhuses nye stærke ledere og forvaltninger. Den udvikling har uden tvivl svækket demokratiet og ikke mindst borgernes interesse for demokratiet. Det er selvfølgelig drøn ærgerligt nu, hvor folkeskoler og kommuner mere end nogensinde har brug for forældrenes, omgivelsernes, erhvervslivets og lærernes deltagelse og samarbejde for at den nye folkeskolereform bliver en succes.

Samtidig er det på sin plads at minde om, at Strukturkommissionen i 2004 rent faktisk også opstillede modeller, hvor færre forvaltningslag var en reel mulighed. Politikerne  lod indretningen med tre trin i organiseringen af den offentlige sektor bestå. I stedet for helt at fjerne amterne eller kommunerne fra landkortet fik vi 5 regioner og 98 kommuner. Det er også en af hovedårsagerne til, at debatten om regionernes fremtid ikke vil dø.

Men meget tyder på, at der er et niveau for meget, og da ingen tør fjerne Folketinget og kommunernes stemme er alt for stærk havner pilen på regionerne igen og igen.

Er det en konstruktiv og saglig tilgang til debatten? Nej, selvfølgelig ikke, og alene af den grund bør udspillet bruges til at give debatten ny styrke.

Debatten er nødvendig

Der er sket ganske store forandringer siden dengang i 2004-05, hvor kommunalreformen blev vedtaget. Den økonomiske krise med helt nye vilkår for den offentlige økonomi er et eksempel. Et andet er markant faldende tillid til politikerne og et stigende oprør mod regelstyring og kontrol også kaldet New Public Management.

Amterne - og siden 2006 regionerne - har altid lidt af manglende interesse fra vælgerne. Det styrker naturligvis den pointe, at kommunerne står stærkest i den demokratiske magtkamp.

Det andet element i manøvren handler om den indflydelse borgerne har, når de møder og bruger den offentlige sektor. Det brugerdrevne nærdemokrati, som blev skabt under svære vilkår i firserne og fungerede nogenlunde i halvfemserne men blev presset af kommunesammenlægningerne i nullerne, har brug for en revitalisering.

Strukturkommissionen forholdt sig primært til lokaldemokratiet, hvorunder man kan lægge det nære demokrati i brugerstyring og lignende, i sin rapport, men gjorde allerede dengang opmærksom på, at lokaldemokratiet også trives i store kommuner.

Følger man Strukturkommissionen kan forslaget fra regionsrådspolitikeren ikke skydes ned med lokaldemokratisk argumentation. Lægger man hertil den lokal- og nærdemokratiske udvikling er der stigende behov for at finde nye veje for borgernes involvering og inddragelse. I disse år er netop borgerinddragelse det nye sort sammen med involveringen af frivilligsektoren, men drivkraften er ofte besparelser og effektiviseringer snarere end demokrati.  

Ti år, der ændrede landet

Derfor har forskere som Jacob Torfing og Preben Melander en væsentlig pointe, når de efterlyser mere deltagelse og øget helhedssyn, og derfor er det væsentligt, når forskellige aktører som fagforeningsmanden Dennis Kristensen og borgmesteren Benedikte Kiær ønsker et opgør med regler og  bureaukrati og efterlyser mere tillid og åbenhed.

Bægeret er med andre ord fyldt. Småjusteringer, informationskampagner, partnerskaber om ny tillid eller kodeks og principper om bedre ledelse bidrager i al væsentligt til at hælde mere fylde på bægeret.

Således er den lokaldemokratiske verden og indretning, som Strukturkommissionen for kun ti år siden gennemtrevlede, ændret fundamentalt på en række områder. Trumfet af den økonomiske krise, som fuldstændig ændrede præmisserne for den danske velfærdsmodel, der er forsøgt bygget over fem årtier, og som Strukturkommissionen på sin vis tog grundlæggende udgangspunkt i.

Spørgsmålet om, hvordan netop det lokale og nære demokrati overlever i fremtidens velfærdsmodel er vigtigt og væsentligt, og debatten om forholdet mellem kommuner og regioner er central i det spørgsmål.

Derfor er udspillet fra Anne V. Kristensen relevant.

 

FAKTA: Det sagde Strukturkommissionen

  • Modeller med tre direkte valgte forvaltningsled:

    • Uændret opgavefordeling, men med ændrede amts og kommunestørrelser.

    • ”Bred amtsmodel”, hvor især amternes og i et vist omfang kommunernes opgaver udvides blandt andet med statslige opgaver.

    • ”Bred kommunemodel”, hvor amternes opgaver reduceres, mens kommunernes opgaver udvides væsentligt med amtslige og statslige opgaver.

  • Modeller med to direkte valgte forvaltningsled og ét eller flere indirekte valgte forvaltningsled:

    • ”Kommuneregionsmodel”, hvor kommunerne tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd valgt af regionernes kommunalbestyrelser.

    • ”Partiregionsmodel”, hvor kommunerne tilføres nye opgaver, mens det regionale niveau har begrænsede opgaver og ledes af et indirekte valgt regionsråd sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af og blandt partiernes kommunalbestyrelsesmedlemmer i regionen.

  • • Model med to direkte valgte forvaltningsled:

    • ”Statsmodel”, hvor alle opgaver placeres i kommunerne og staten.

“Kommissionens arbejde har endvidere vist, at det på en række områder er svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.”

Og videre:

“Det vurderes også, at det delte opgaveansvar på en række områder kan svække den overordnede udgiftsstyring og mulighederne for at prioritere på tværs.”

Kommissionen leverer også det afsnit, som Anne V. Kristensen i dag kan hænge sin argumentation op på:

“Det skal imidlertid understreges, at ændringer af den offentlige sektors struktur ikke alene løser de konstaterede problemer. En reform vil skabe rammerne herfor, men en fuld udnyttelse af potentialerne vil forudsætte efterfølgende politiske initiativer og prioriteringer….”

“En ny omfattende undersøgelse af kommunestørrelse og lokaldemokrati viser, at hensynet til et velfungerende lokaldemokrati ikke i sig selv taler for at opretholde de mindre kommuner, idet lokaldemokratiet i større kommuner er ligeså velfungerende som i små.”

….

“Kun når det gælder den individuelle deltagelse, valgdeltagelsen, tilfredsheden med de kommunale serviceydelser og den politiske tillid, kan der spores en svag tendens til, at demokratiet har det en anelse dårligere i gruppen af kommuner med mere end 50.000 indbyggere.

Det er imidlertid umuligt at fastslå, hvornår denne tendens sætter ind. Det er alene muligt at konstatere, at der i spændet mellem 20.000-30.000 indbyggere og formodentlig op til 70.000-80.000 indbyggere sker en svag reduktion i den individuelle deltagelse, valgdeltagelsen, den politiske tillid og tilfredshed med den kommunale service. Omvendt viser undersøgelsen, at den kollektive deltagelse stiger lidt, idet der i de større kommuner konstateres en svag tendens til, at deltagelsesformer som f.eks. partipolitiske aktiviteter er mere udbredt end i mindre kommuner, hvor kontakt til embedsmænd og lokale politikere er mere anvendte deltagelsesformer.

Den hidtil udbredte antagelse om, at der eksisterer et dilemma mellem bæredygtighed – og dermed kommunernes evne og autonomi til at udføre de politiske beslutninger – på den ene side og demokrati på den anden side, holder således ikke stik.

Kommissionen har dog ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt den af borgerne oplevede politiske nærhed påvirkes af kommunestørrelsen…..”

 
Emneord: Selveje, Regioner, Kommuner, Den Lokalpolitiske Tænketank, Demokrati, Nærdemokrati, Lokaldemokrati, Strukturreform, Sundhedsvæsen, Jacob Torfing
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også